⚔(Trigger warning: overgreb) ⚔
Jeg har ventet længe på denne film. De danske biografer har ikke taget imod den og det undre mig, da den er spækket med stjerneskuepillere og er instrueret af effin Ridley Scott. (Skud ud til Disney+)
Den varer godt nok 2 timer og ca 30 minutter, men efter jeg så "den nye blade runner" et par år tilbage, føler jeg at jeg kan sidde igennem alle film i en biograf uden at falde i søvn.
Grunden til at filmen er lang, er at den bruger tid på at vise alle tre synspunkter fra vores hovedpersoner.
(Håret behøver vi ikke tale om...)
Vi ser først igennem Jean de Carrouges (Matt Damon) øjne. Han er en fransk ridder der kæmper for sin konge, og som tror på retfærdighed. Han er en rolig mand, der kun viser temperament når han bliver forrådt eller snydt. Han bliver gift med Marguerite, og selvom der ikke er passioneret lidenskab imellem, er der en enorm gensidig respekt og tillid til hinanden.
Han er på felttog ofte, men er ikke typen der driver hor eller drikker mere end andre. Hans soldaterkammeret og "bedste" ven Jacques Le Gris, er lidt mere til det festlige og vulgære. Jacques bliver tildelt land af fyrsten (Ben Affleck) som Jean egentligt skulle have haft, og det skaber begyndelsen på kløften imellem dem.
(Adam Driver er altså god som psykopat når han endelig skal være det)
Jacques vil gerne stige i graderne og tror på at han kan få det hele. Efter at have mødt Marguerite (som i hans hoved flirtede med ham?) er han sikker på at hun skal være hans og at hun også vil have ham. Han besøger hende en dag hvor hendes mand ikke er hjemme (hvordan kunne han i øvrigt vide at han var ude at rejse?) og tilstår sin dybe forelskelse på knæ. Hun kæmper imod, men i hans hoved siger hun kun nej fordi hun er loyal over for sin mand og værner om sin ære, men ikke fordi hun ikke begærer ham.
Han er en karakter der indtil nu har virket sympatisk og "likeable", lidt egoistisk men ikke som en person der kunne finde på at krænke en kvinde på den værst tænkelige måde. Scenen er ikke så grafisk, men at han ligefrem jagter hende igennem huset og holder hende nede, mens hun bliver ved at sige nej, er enormt ubehageligt. Han bliver ved med at holde på at han er uskyldig og at hun var med på "legen" men det er kun hans virkelighed.
(Det er ikke første gang at Jodie Comer er med i et middealder drama, men i hvert fald den bedste gang så at sige)
Marguerite er en from og ærlig kvinde. Hun er ung, smuk og belæst. Første gang hun møder Jacques "bonder" de over litteratur og han virker imponeret over omfanget af hendes viden.
Hun er tilfreds med sin mand, men kommer ikke så godt ud af det med sin svigermor (Harriet Walther). Hun er ikke typen der råber højt, eller gør meget væsen af sig, men da Jacques forgriber sig på hende, er det ikke noget hun vil lade passere. Pludselig ved hele landet det og det bliver kun værre og værre. Det går fra diskussioner og retssager til fysisk kamp og blodsudgydelser.
Emnet er meget relevant for denne tid hvor #meeto er kommet i fokus.
Mange kvinder står frem, om sager der er ældre, og nogle mennesker spørg til hvorfor de ikke sagde noget det den gang det skete. Men som filmen viser, er der en frygt for at miste alt hvad han har og at man bliver mere ydmyget end man allerede var. Det er vigtigt at råbe højt om den slags oplevelser og søge retfærdighed, uanset hvad det koster. Jeg vil sige at det er filmens budskab.
God dag, her får du lige et meme
Matt Damon i TLD:
