♫ ♪ Mozart VS Mozart ♫ ♪

 

I folkeskolen omkring femte-sjette klasse så vi "Amadeus" fra 1984, som en del af en musiktime der handlede om klassisk musik. Jeg mindes at vi allesammen synes at Mozart var en meget mærkelig fyr og at vi ikke helt forstod filmen. 

Jeg har sidenhen set filmen igen og forstår den stadig lidt bedre, selvom jeg stadig synes at Tom Hulces version af Mozart er lidt speciel... 

Filmen er et stort miskmask af pastelfarvede parykker, kitschede kostumer og druk. 

I 2017 udkom en anden fortolkning af Mozart's liv og musik, med en helt anden stil og tone. 
Med en af mine yndlings skuespillere, walisiske Aneurin Barnard.

Eftersom dette er en mode og kostume blog, vil jeg herunder ikke kun sammenligne deres versioner og deres personligheder, men også deres udseende og træk i forhold til Mozart.

(Der er få karakterer der faktisk går igen i begge film så det blev ikke til så meget, men anyways..)

  

Først og fremmest er der Mozarts "hår" og personlighed 

Ifølge min research gik Mozart ikke særligt ofte med paryk, og kun ved få særlige lejligheder. 

I Amadeus er filmen næsten bygget på Tom Hulces underlige pinke, blålige og blonde paryker, som han har på næsten hele tiden. 

I IIP ser man kun Mozart med paryk 1-2 gange. Igennem hele filmen har han en meget simpel "lav hestehale" med en sløjfe på, og de har også beholdt skuespillerens naturlige hårfarve, hvilket får mig til at tro at de kun har brugt extensions af en slags til frisuren.

Tom Hulces version er meget festlig og barnlig, og er det meste af filmen ude på et sidespor. 

Derimod oplever jeg sådan et dystert og smådeprimerende underlag, hvilket gøres endnu stærkere af Aneurin Barnards (øjne) version af komponisten. 

Constanze's rolle i filmene 

I Interlude in Prague er kun med i få scener, og jeg kunne ærlig talt kun finde to-tre billeder af hende på google, hvilket siger noget om hvor stor (eller lille) en rolle hun spillede i filmen. I Amadeus derimod, er hun med i næsten ligeså mange scener som Mozart. Hun portrætteres som en følsom og ung kvinde, der kun vil sin mand det bedste, ligegyldigt hvor latterligt han opføre sig. 

Jeg er meget glad for Constanzes kostumer i Amadeus, fordi de er virkeligt farverige og fine. 

Selvom der dog er et lille fuck up i en enkelt scene: 

HUN MANGLER EN CHEMISE (UNDERKJOLE) UNDER SIT KORSET!

Det virker som om kostumefolkene ikke helt har læst op på en basal ting om kvindemode i 1800-tallet...

Konklusion: 

Begge film er gode, på hver deres måde. Men jeg foretrækker Interlude in Prague, fordi den viser lidt mere dybde i Mozart og at han ikke bare var en liderlig-alkoholisk-idiot. Amadeus er en udemærket film, men er tydeligvis mere komedie inspireret. 

Amadeus er en film om Mozart i kamp mod Salieri, IIP er Mozarts kamp mod sig selv.