Stærke kvinder
I historien er der mange stærke kvinder som ikke altid bliver gjort opmærksom på i undervisning eller litteratur, blandt andet fordi de ikke er kongelige eller kun er kendt i deres hjemland. Det synes jeg er synd, så derfor har jeg samlet denne her top 5 over kvinder der har haft indflydelse politisk, socialt, religiøst eller bare generelt har taget deres skæbne i egne hænder.
5. Georgiana Canvendish
Georgiana Cavendish levede fra 1757-1806
Hun var gift med hertugen af Devonshire, og fik titlen som hertuginde.
Hendes familie var støtter af det britiske parti Whig. Hun mødte mange magtfulde mennesker i dette parti, deriblandt Charles Grey. På grund af hendes sociale status, lykkedes det hende at bruge sin popularitet til at gøre opmærksom på Charles politiske idéer.
De havde også et romantisk forhold som resulterede i en datter. Charles foreslog at de kunne stikke af sammen og opfostre barnet, men hun vidste at hun aldrig ville se børnene som hun fik med sin mand igen, og var i tvivl om det var det værd.
Deres datter Eliza blev taget i varetægt hos Charles bedsteforældre og så ikke sine forældre meget efter det.
Hun er iøvrigt tip-tip-tip-oldemor til prinsesse Diana af Wales og deres historie, fejlerede ægteskaber og affærer, bliver ofte sammenlignet.
Georgiana døde i en alder af 48.
4. Dido Elizabeth Belle
Dido Elizabeth Belle levede fra 1761-1804.
Hun var datter af admiral John Lindsay, og Maria Belle, som var en slave han havde mødt på de britiske vest indiske øer.
Selvom hendes forældre ikke var gift, tog hendes far hende med til England, hvor hun kom i pleje hos sin onkel og tante.
Hendes onkel, Jarl William Murray af Mansfield, var dommer og meget velhavende.
Ud over hende havde han også hendes jævnaldrene kusine Elizabeth Murray.
Deres onkel gjorde dem begge til arvinger og behandlede dem som ligeværdige.
De voksede op sammen og var som søstre.
Hun er mest kendt fra det maleri hvorpå hun er portrætteret som ligeværdig ved siden af sin kusine, og ikke som tjenestepige eller slave.
Hun blev i 1793 gift med John Davinier som var En fransk kaptajn. Med ham fik hun tre børn.
Hun døde i en alder af 43.
3. Theroigne De Mericourt
Theroigne De Mericourt var en fransk revolutionær der levede fra 1762 -1817
Hun levede i Paris som kurtisane, men var mere interesseret i politik.
Dagen efter af Bastille fæstningen blev stormet, samlede hun en gruppe kvinder, der skulle marchere mod versailles.
Hun deltog ikke selv i denne march, men blev senere anholdt på det grundlag at hun havde planlagt at dræbe dronningen Marie Antoinette.
Hun døde af lungebetændelse i en alder af 55 år.
2. Matoaka
Matoaka (også kendt som Pocahontas) levede fra 1595-1617 i Virginia.
Hun var datter af indianerhøvdingen Powhatan.
Da englænderne kom til landet i 1607, skaffede hun mad til dem og tilbragte meget tid sammen med dem i kolonien. Hun var blandt andet tolk og fredsmægler for sin stamme og disse fremmede mennesker.
Hun blev nære venner med koloniens leder John Smith.
Nogle mener at de havde et romantiske forhold, men det er usandsynligt da hun kun var omkring tolv år.
John Smith rejse nogle år tilbage til England og døde i en ulykke med krudt.
Matoaka blev på et tidspunkt taget til fange af nybyggerne, hvor hun senere mødte tobaksdyrkeren John Rolfe. De blev gift og fik en søn. De rejste sammen til England, hvor de tilbragte lidt tid, før de rejste tilbage mod Virginia.
På hjemrejsen blev hun meget syg og døde af kopper i en alder af 22 år.
1. Jeanne D'Arc
Jeanne D'Arc også kaldet jomfruen fra Orleans, levede fra 1412-1431.
Hun blev født i Frankrig under hundredårskrigen, som var en strid mellem Frankrig og England.
Som tolvårig begyndte hun at høre stemmer, og mente at det var gud der talte til hende.
Stemmen sagde at hun skulle befri Frankrig, og at Charles VII var den retmæssige konge, som hun skulle hjælpe.
I maj 1428 rejste Jeanne til Vaucouleurs, som var en by, hvor mange af dem var loyale til Charles VII, boede.
Det lykkedes hende at samle en gruppe følgere, der troede på at hun var jomfruen der skulle redde Frankrig. Under denne rejse klippede hun alt sin hår og iførte sig mandetøj.
Jeanne lovede Charles at hjælpe med at få ham kronet som konge, hvilket han også blev i 1422. På grund af hende loyalitet mod den nye konge, fik hun tildelt en hær som hun ledte til Orleans, der var belejret af englænderne.
Jeanne rejste i 1429 mod Orleans iklædt hvis rustning og på hvid hest.
Joan fik sendt en brev til fjenden om at de skulle rejse ud af landet, men måtte alligevel angribe dem da de kom frem. Denne gruppe af engelske fjender måtte flygte over Loire Floden og ud af Frankrig.
I 1430, bad kongen hende om at konfrontere burgundianerene med et angreb i Compiégne. I forsøg på at forsvare byen og dens indbyggere, blev hun revet ned fra sin hest og smidt ved byens port, der var lukket.
Burgundianerene tog hende som fange.
I den efterfølgende retssag blev hun beskyldt for hekseri, kætteri og bedrageri (fordi man mente hun udgav sig for at være en mand, på grund af hendes påklædning).
Burgundianerene ville også af med kong Charles VII, og eftersom han havde haft et stærkt bånd med Jeanne, bragte det ham i fare, og han valgte derfor ikke at hjælpe hende.
I 1431, et år efter sin tilfangetagen, gav Jeanne op og tilstod at hun aldrig havde fået hjælp fra gud. Nogle dage senere gik hun imod rettens ordre og tog mandetøj på igen, hvilket blev hendes dødsdom.
Om morgenen, 30 maj, i en alder af nitten år blev Jeanne ført igennem byen og op til markedspladsen, hvor hun blev brændt på bålet.
I 1920 blev hun udråbt som heltinde og helgen, og man kan se en statue af hende i Notre Dame kirken i Paris.
Georgiana Cavendish levede fra 1757-1806
Hun var gift med hertugen af Devonshire, og fik titlen som hertuginde.
Hendes familie var støtter af det britiske parti Whig. Hun mødte mange magtfulde mennesker i dette parti, deriblandt Charles Grey. På grund af hendes sociale status, lykkedes det hende at bruge sin popularitet til at gøre opmærksom på Charles politiske idéer.
De havde også et romantisk forhold som resulterede i en datter. Charles foreslog at de kunne stikke af sammen og opfostre barnet, men hun vidste at hun aldrig ville se børnene som hun fik med sin mand igen, og var i tvivl om det var det værd.
Deres datter Eliza blev taget i varetægt hos Charles bedsteforældre og så ikke sine forældre meget efter det.
Hun er iøvrigt tip-tip-tip-oldemor til prinsesse Diana af Wales og deres historie, fejlerede ægteskaber og affærer, bliver ofte sammenlignet.
Georgiana døde i en alder af 48.
4. Dido Elizabeth Belle
Dido Elizabeth Belle levede fra 1761-1804.
Hun var datter af admiral John Lindsay, og Maria Belle, som var en slave han havde mødt på de britiske vest indiske øer.
Selvom hendes forældre ikke var gift, tog hendes far hende med til England, hvor hun kom i pleje hos sin onkel og tante.
Hendes onkel, Jarl William Murray af Mansfield, var dommer og meget velhavende.
Ud over hende havde han også hendes jævnaldrene kusine Elizabeth Murray.
Deres onkel gjorde dem begge til arvinger og behandlede dem som ligeværdige.
De voksede op sammen og var som søstre.
Hun er mest kendt fra det maleri hvorpå hun er portrætteret som ligeværdig ved siden af sin kusine, og ikke som tjenestepige eller slave.
Hun blev i 1793 gift med John Davinier som var En fransk kaptajn. Med ham fik hun tre børn.
Hun døde i en alder af 43.
3. Theroigne De Mericourt
Theroigne De Mericourt var en fransk revolutionær der levede fra 1762 -1817
Hun levede i Paris som kurtisane, men var mere interesseret i politik.
Dagen efter af Bastille fæstningen blev stormet, samlede hun en gruppe kvinder, der skulle marchere mod versailles.
Hun deltog ikke selv i denne march, men blev senere anholdt på det grundlag at hun havde planlagt at dræbe dronningen Marie Antoinette.
Hun døde af lungebetændelse i en alder af 55 år.
2. Matoaka
Matoaka (også kendt som Pocahontas) levede fra 1595-1617 i Virginia.
Hun var datter af indianerhøvdingen Powhatan.
Da englænderne kom til landet i 1607, skaffede hun mad til dem og tilbragte meget tid sammen med dem i kolonien. Hun var blandt andet tolk og fredsmægler for sin stamme og disse fremmede mennesker.
Hun blev nære venner med koloniens leder John Smith.
Nogle mener at de havde et romantiske forhold, men det er usandsynligt da hun kun var omkring tolv år.
John Smith rejse nogle år tilbage til England og døde i en ulykke med krudt.
Matoaka blev på et tidspunkt taget til fange af nybyggerne, hvor hun senere mødte tobaksdyrkeren John Rolfe. De blev gift og fik en søn. De rejste sammen til England, hvor de tilbragte lidt tid, før de rejste tilbage mod Virginia.
På hjemrejsen blev hun meget syg og døde af kopper i en alder af 22 år.
1. Jeanne D'Arc
Jeanne D'Arc også kaldet jomfruen fra Orleans, levede fra 1412-1431.
Hun blev født i Frankrig under hundredårskrigen, som var en strid mellem Frankrig og England.
Som tolvårig begyndte hun at høre stemmer, og mente at det var gud der talte til hende.
Stemmen sagde at hun skulle befri Frankrig, og at Charles VII var den retmæssige konge, som hun skulle hjælpe.
I maj 1428 rejste Jeanne til Vaucouleurs, som var en by, hvor mange af dem var loyale til Charles VII, boede.
Det lykkedes hende at samle en gruppe følgere, der troede på at hun var jomfruen der skulle redde Frankrig. Under denne rejse klippede hun alt sin hår og iførte sig mandetøj.
Jeanne lovede Charles at hjælpe med at få ham kronet som konge, hvilket han også blev i 1422. På grund af hende loyalitet mod den nye konge, fik hun tildelt en hær som hun ledte til Orleans, der var belejret af englænderne.
Jeanne rejste i 1429 mod Orleans iklædt hvis rustning og på hvid hest.
Joan fik sendt en brev til fjenden om at de skulle rejse ud af landet, men måtte alligevel angribe dem da de kom frem. Denne gruppe af engelske fjender måtte flygte over Loire Floden og ud af Frankrig.
I 1430, bad kongen hende om at konfrontere burgundianerene med et angreb i Compiégne. I forsøg på at forsvare byen og dens indbyggere, blev hun revet ned fra sin hest og smidt ved byens port, der var lukket.
Burgundianerene tog hende som fange.
I den efterfølgende retssag blev hun beskyldt for hekseri, kætteri og bedrageri (fordi man mente hun udgav sig for at være en mand, på grund af hendes påklædning).
Burgundianerene ville også af med kong Charles VII, og eftersom han havde haft et stærkt bånd med Jeanne, bragte det ham i fare, og han valgte derfor ikke at hjælpe hende.
I 1431, et år efter sin tilfangetagen, gav Jeanne op og tilstod at hun aldrig havde fået hjælp fra gud. Nogle dage senere gik hun imod rettens ordre og tog mandetøj på igen, hvilket blev hendes dødsdom.
Om morgenen, 30 maj, i en alder af nitten år blev Jeanne ført igennem byen og op til markedspladsen, hvor hun blev brændt på bålet.
I 1920 blev hun udråbt som heltinde og helgen, og man kan se en statue af hende i Notre Dame kirken i Paris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar