Spartacus
Okay så i 2019 revsede jeg Spartacus serien på netflix.
Men efter at have set første og anden sæson færdig, vil jeg indrømme at den har udviklet sig ganske meget.
Den jeg hadede var især parykkerne, men der er såmænd en pointe med dem.
De forskellige kampsceners effekter var også meget urealitiske, men efterhånden vender man sig til det.
I første sæson ser man hvordan Sparta bliver adskilt fra sin kone og tvunget til slaveri og at kæmpe som gladiator for den temperamentsfulde dominus Batiatus.
En karakter man møder næsten som den første er den romerske hærfører Glaber, som man kun ser i første afsnit, og resten af første sæson kun nævnes, indtil de sidste par episoder.
Noget andet jeg havde lidt nederen over, var det overdrevne brug af sex scener og orgier.
Flere og flere af karakterene fremstår som biseksuelle og småperverse, både mænd og kvinder.
Som i mange andre serier har jeg udviklet en OPT (one true pairing) altså en fiktiv romance i serien som man hepper på.
Min OTP er helt bestemt blevet Crixus og Naevia, der er henholdvis gladiator og slave for huset Batiatus, to personer der ikke kan få hinanden...
Lesley Ann-Brandt & Manu Bennet
En anden ting som serien har fået fremhævet endnu bedre i sæson 2 er de romerske kvinders magt eller mangel på samme. To personer der former et stærkt halv-feministisk og smålesbisk venskab er Lucretia Batiatus og Illithyia Glaber:
Viva Bianca & Lucy Lawless
Så får denne serie en plads på min TV Guide?
Den har desværre nogle mangler, og er meget frit fortolket i forhold til historiske facts, så det gør den ikke. Den er dog stadig ganske undeholdene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar