Sorte Kjoler
Nogle vil måske påstå at sort ikke er en farve, men efter som næsten alle går i sort tøj, vil jeg mene det ER en farve.
Mange forbinder sorte kjoler med begravelser, men herunder har jeg samlet fem kjoler, der er brugt til mere festlige eller hverdagsagtige ting.
5. Marie Antoinette
Kirsten Dunst som Marie Antoinette
Noget jeg ikke forestiller mig var på mode i 1700-tallets Frankrig, er nylon.
Eftersom nylon er et utroligt kunstigt og fabriks behandlet stof, tror jeg ikke det var så meget i omløb.
Hvis man ser bort fra det, og de t-shirt agtige ærmer, fejler denne kjole som sådan ikke noget, og jeg er især vild med at fjeren matcher i farven.
4. The White Queen
Eleanor Tomlinson som Isabel Neville
Der er ikke meget middelalder over denne kjole, og dens form leder tankerne hen på renæssancens gamurra kjoler.
Mønsteret ser meget moderne ud, og de to lag ærmer bliver lidt for meget i længden.
Håret burde i øvrigt være tildækket, og mere diskret.
3. The Tudors
Sarah Bolger som Mary Tudor
Klassisk 1530'er kjole. Fladt bryst, brede ærmer og enkle detaljer.
Og en french hood, som er en hovedbeklædning bragt fra Frankrig til England og gjort moderne af Anne Boleyn.
2. The Borgias
Holliday Grainger som Lucrezia Borgia
Denne kjole er en Gamurra med pufærmer, som er aftagelige og kan justeres.
Disse kjoler har ofte en mere farverig palette, såsom orange og rød, så denne sorte og hvide kjole er ifølge mig lidt utraditionel.
Fordi kjolen er lidt ekstravagant i formen, kan jeg godt lide at håret er så enkelt og diskret.
1. The Devil's Whore
Andrea Riseborough som Angelica Fanshawe
I midten af 1600-tallets England var denne kjole form, ganske moderne.
Men oftere mere farverig og snørene var oftest bagpå.
Men eftersom denne karakter bor på landet og laver meget fysisk arbejde, er det meget gennemtænkt med en mere mørk og neutral farve, og snøre foran, så kjolen kan justeres efter behov. At hendes chemise stikker frem ved skuldrene er lidt til den frække side, og viser at hun er lidt flirtende og naturlig, dog ikke så meget at hun (som filmen indikerer) er en hore.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar