torsdag den 12. november 2020

Uendelige verden

 En tyk bog der blev til en tynd serie

”Uendelige verden” er en britisk produceret mini-serie fra 2012, instrueret af Michael Caton-Jones. 

Den er baseret på bestselleren af Ken Follet, som også skrev forgængeren ”Jordens søjler”, de to historier har som sådan ikke nogen relation, bortset fra at begge foregår samme sted.

 Vi befinder os i året 1327 i den fiktive engelske by Kingsbridge, hvor vi følger landsbyboerne og deres hverdagsliv og kampe. Byen styres af den ulidelige prior Godwyn (Rupert Evans), der undertrykker både nonner og alle andre kvinder (inklusive sin mor spillet af Cynthia Nixon) kvinder, fordi han er så interesseret i dem, trods hans erhverv (han er rent ud sagt et fucking creep). Han nyder næsten at kunne dømme kvinder som hekse og brænde dem i guds navn, hvilket får hele byen til at hade ham. 

Samtidig ser vi også hvordan kong Edward lll (Spillet af Blake Ritson) manipuleres af sin mor (Aure Atika) til begynde at erobre Frankrig fordi det er ”guds vilje” (dette er indledningen til hundredeårs krigen). Den selv samme mor fik hans far den tideligere konge afsat og smidt i fængsel, et kup hun planlagde med sin elsker Mortimer. Alt dette ved Edward, og derfor er hans forhold til sin mor, meget anspændt. 

I historien rammes støder vi også ind i den sorte død, og ser hvordan de alle sammen dør som fluer, uanset om de er kongelige eller bønder.

Sista knows what's up


Det er overordnet en fin historie, med en udmærket rolleliste hvor man bla. Kan se Charlotte Riley, Tom Cullen, Ben Chaplin og Miranda Richardson, men der mangler lidt den der store stjerneskuespiller som bare trækker niveauet lidt mere op.

Serien som kun er i otte afsnit, kunne godt have brugt mere tid for at udvikle karaktererne, i stedet for at vise springe med hele syv år fra det ene scenarie til det andet.

Det hele er et udmærket forsøg på at lave et tv drama i et tidsbillede af feudalismen, men ender mest af alt med at virke som et middelaldermarked med et for stort budget.

Rent ud sagt er skuespillet og historien for tynd, hvilket er synd i forhold til bogen der rummede så meget mere. 

Jeg vil i denne omgang ikke gå i dybden med kostumerne, for jeg synes ærlig talt ikke at de er særligt meget værd, desværre...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv