fredag den 19. februar 2021

Knightfall

 
Spildt potentiale

Okay så, for pænt lang tid siden rantede jeg om hvordan serien knightfall, fordrejer historien for dramatiske formål. 

Da det ikke var en hel anmeldelse, har jeg derfor lavet en nu.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT DENNE ANMELDELSE INDEHOLDER EN DEL SPOILERS!!!


Hvad handler den om?

Serien omhandler tempelriddere i  Frankrig i 1300-tallet, der er på jagt efter den hellige gral, og som tjener paven. Vores hovedperson Landry (Tom Cullen), er netop blevet riddernes overhoved, eftersom den forrige blev dræbt. Landry står den daværende konge Phillip 4 af Frankrig, meget nær, men lidt nærmere hans kone dronning Joan af Navarre (Olivia Ross)
Man følger også den unge prinsesse Isabella, der er gifteklar, og nærmest er en brik i sin fars spil om at skabe alliancer. 

Billedresultat for knightfall poster

Denne serie fik kun 2 sæsoner hvilket jeg synes er herre ærgerligt da den fik en åben slutning der kunne udnyttes i fremtidige sæsoner. 

Sæson 1:
Som udgangspunkt kan hele tempelridderplottet godt syntes lidt kedeligt, det er jeg selv skyldig i. Men et par afsnit inde i serien og det er faktisk ganske spændende. 

At serien vrimler med skuespillere man har set i andre "historiske" film og serier gør som sådan ikke så meget, men jeg endte alligevel med at sidde flere gange og tænke "hvor fanden er det jeg har set ham før?". Kostumerne er som sådan ganske fine, selvom jeg ikke ved så meget om tempelridder påklædning, er de kongelige kostumer og kroner ok gennemtænkte. 

Selvom det er tempelridderne det handler om, ville jeg ønske man havde brugt mere tid på at udvikle historien om Joan og Landry, og hvorfor han er i hendes seng i stedet for hendes mand (som egentlig er meget nice hvis du spørger mig).


Sæson 2: 
Prins Louis vender tilbage for at se sin familie, men bliver mødt af nyheden om sin mors skæbne, han går amok over at Landrys hoved ikke er på en stage, ergo; han er sin fars søn. 

Phillip er helt forandret både fysisk og psykisk, sådan lidt "mad king" agtig. 
Kongens andet barn Isabella der i første sæson blev spillet af Sabrina Bartlet er nu erstattet med Genevieve Gaunt (kendt fra harry potter) og er åbenbart blevet ondskabsfuld og manipulerende, så hun er også sin fars datter. 

Fordi Landry havde et forhold til en kvinde er han sparket ud af tempelridderordenen, og skal starte helt i bunden som elev, hos en lærer spillet af Mark Hamill. Han arbejder hårdt på det, mens han jages af Louis der er overbevist om at han slog hans mor ihjel. 

En ny karakter der introduceres, er Margrete eller Margaret af Burgundy (Clementine Nicholson) hun er gift med prins Louis og står til at være Frankrigs dronning. 
Louis prøver konstant af gøre Margrete gravid, men kan ikke levere da han er i sorg over sin mors død, (hvilket jeg synes overhovedet ikke hænger sammen).  

Fordi Phillip stadig er sur over at Landry stjal hans kone, erklærer han krig mod tempelridderne, men de er nogle sneaky mofos, og de snører ham utallige gange, hvilket gør at hans temperament er off the ratings, han er rent ud sagt blevet en psykopat der skære sin kritikeres tunger af.

Visuelt er det en ganske udmærket serie, som er filmet på nogle flotte locations, med nogle flotte kostumer, og man kunne godt have udviklet videre på dem og plottet, men fordi der var for lidt seere bliver der ingen sæson 3... 




I får lige lidt billeder hvis i ikke fik noget ud af at forestille jer det i har læst:


Kongen der i historien var kendt som "Filip den smukke" lever ikke helt op til sit navn, og er endnu mere dyster indeni. Han havde i øvrigt ikke fuldskæg i første sæson.


Landry er tilbage til level 0, og skal trænes af en vismand knockoff (Mark Hamill) 


Isabella forsøger at vinde Margretes tillid, for senere at udnytte den, en rigtig manipulerende hun-ulv 🐺


Den oprindelige fredag d. 13, hvor tempelridderne skal brændes, fordi de åbenbart er "kættere" virkelig ringe undskyldning fra den mavesure konge. 




søndag den 14. februar 2021

C More:

 Dronningerne Afsnit 2: Kristina
Det var egentlig meningen at jeg ville anmelde hele denne serie, men da jeg ikke har tid til at 8 afsnit af ca. 30 min. har jeg kun set det afsnit der faldt mig naturligt og interessant. 
Serien er som sådan godt lavet og jeg ville ønske at jeg havde tid til at gå mere i dybden med svenske dronninger (Når restriktionerne i verden åbnes, skal jeg til Sverige og gå amocca)
men i denne omgang bliver det kun til et afsnit om dronning Kristina.

Jeg har i min anmeldelse af The Girl King skrevet om Kristinas baggrund og regeringstid. Så i denne omgang går jeg mere i dybden med kostumerne. Det er Jessie Lewis Skoglund der "spiller" hovedrollen, selvom der næsten ingen replikker er.

 Det var næsten umuligt at finde billeder fra serien, og man kan ikke screenshotte på C More, så det bliver ikke til så meget men anyway here goes....


Disse to forskellige dragter er tydeligvis inspireret af maleriet af Kristina. 
Det meget maskuline snit og farven gør at Kristina fremstår mere praktisk, end fornem. 
Smukt lavet og meget auntetisk!


Der var ganske få billeder at finde af denne kjole, så det ser lidt falmet ud.
Jeg har valgt at sammenligne billedet med et maleri fra 1600-tallet for at vise sammenhængen.
De meget puffede ærmer er en god detalje og uden dem ville det ligne en balkjole fra en tegnefilm. 
Farven er meget enkel og feminin, men ikke for prangende.
Håret kan man diskutere, men hun er jo også en drenge-pige så det går nok.


Denne kjole er lidt svær at sætte fingeren. Efter sigende er det nederste billede en replica af den oprindelige kjole Kristina bar til sin kroning i 1632 og man kan ikke påstå at de tog kjoler har meget til fælles. Kristina var kendt for sin beskedenhed hvad angik påklædning, men til sin kroning sparede hun ikke på udgifterne. Det har de så valgt at gøre i serien.


Kristina og hendes veninde/elskerinde Ebba Sparre. Kristinas "natkjole" eller chemise er spot on. 

Ebbas... jeg ved ikke helt hvad det er. Ligner en form for kortset... hmmm....



fredag den 5. februar 2021

Årets første anmeldelse:

 

Bridgerton


1. juledag udkom tv-serien Bridgerton på Netflix, baseret på bøgerne af Julia Quinn. 

Serien har ligget nr. 1 på Netflix i flere lande bla. Danmark, Sverige og England. 
Det er ifølge mange anmeldere en god blanding af Stolhed og fordoms charme og uskyld og Gossip girls skandaler, sex og mode og selvfølgelig med en alvidende fortæller der ved alt om alle, der i dette tilfælde hedder Lady Whistledown (voice over af Julie Andrews)

Da serien udkom blev den på verdensplan i første måned set i over 63 mio. husholdninger på verdensplan og har ligget i top ti på Netflix i over 76 lande. 

Jeg er som så mange andre faldet for den simple kærlighedshistorie og de smukke kostumer.
______________________________________________________

Året er 1813, London. England styres af Dronning Charlotte der var gift med den vanvittige konge George d. 3. 

Vi følger de to meget velhavende familier "Bridgerton" og "Featherington" der begge høre til Londons elite. 


For ikke at blande de to familier sammen har jeg valgt alt dele dem op:


Bridgerton Familien 
 
Den næsten perfekte familie hvor alle børnenes navne er i alfabetisk rækkefølge: Anthony, Benedict, Colin, Daphne, Eloise, Francesca, Gregory og Hyacinth. 
De er allesammen børn af Lord Bridgerton, der i historien er død fra begyndelsen.

Vi følger de tre ældste børn i denne familie. Familiens overhoved Anthony (Jonathan Bailey) der prøver på at få det hele til at hænge sammen og gifte sine søstre væk, men som selv ikke kan holde sig fra en meget fristende operasangerinde (Sabrina Bartlet), der på ingen måde passer ind i hans verden. 

Mange vil vove at påstå at den ældste datter Daphne (Phoebe Dynevor) er seriens hovedperson, og på mange måder er det også hende plottet drejer sig om. Hendes drøm er at finde en perfekt mand, og få børn og familie ligesom sin mor. Hun finder sig ikke i noget pjat, men er også meget følsom og naiv. 

Og nu til den nok bedste karakter i hele serien: Eloise.
Hun er feministisk uden at være det, drømmer om at gå på universitetet og har ingen interesse i at blive gift og kede sig resten af livet. Hun bruger det meste af tiden på at undre sig over ægteskabets dyder, og hvem denne Lady Whistledown kan være...



Featherington Familien
 
Featherington familien er nyrige og prøver at skille sig ud i overklassen ved at klæde sig i ekstravagante og meget kulørte kjoler. Familien styres af den perfektionistiske mor Portia, der bruger flere penge end de egentlig har. Hun har tre døtre der alle starter med forbogstavet P; Penelope, Prudence og Philipa. 

Den af disse karakterer der er mest fokus på er Penelope (Nicola Coughlan) der prøver presses af sin mor til at være en dame og finde en mand, selvom hun egentlig bare gerne vil lege med hendes bedste veninde Eloise. De er et skønt og naivt makkerpar der forsøger at finde ud af hvordan en kvinde kan være gravid når hun ikke er gift (lol)




Andre nøglekarakterer du skal kende for at forstå serien:


Simon, hertugen af Hastings

(Regé-Jean Page) 
Tv-seriens prince charming, Simon Basset er søn af hertugen og hertuginden af Hastings. Han mor døde i barselssengen og han voksede op med en far der aldrig betød noget for ham og omvendt, da han var stammer og meget genert. Genert er han ikke mere, og er god til at charmere hvem som helst, og alle mødre vil splejse ham sammen med deres døtre, men det er han ikke interesseret i. 



Lady Danbury

(Adjoa Andoh) 
Lady Danbury er Simons mentor. Hun har taget sig af ham siden han var dreng, da hans far ikke havde interesse i ham. Hun er lidt intimiderende og er meget ærlig og vittig, men man kan ikke lade være med at synes om hendes storslåede karakter. 
Hun holder en masser baller på sit slot, hvor vores hovedpersoner mødes.



Dronning Charlotte

 (Golda Rosheuvel)
Dronning af England fra 1761-1818, gift med den vanvittige konge George 3. 
Hun styrer landet med hård hånd og smiler stort set aldrig. 
Hun lever for sladder, snuff (datidens coke), hunde, glamour og latterligt store parykker. 
Hun begynder at mærke at lady Whistledown har megen magt i London, og sætter Eloise på opgaven om at afsløre hende. 



Marina Thompson
 
(Ruby Barker)
Marina er en fjern slægtning af Featherington familien, og skal bo hos dem for en tid.
Hun kommer fra landet, og skal i byen lære hvordan man begår sig i overklassen. 
Lady Featherington er ganske streng mod hende fordi hun ved at hun vil blive mere populær end hendes døtre.



Hvis du vil vide mere om serien kan du på Netflix se Netflix: Afterparty

Blog-arkiv