Jeg har set Vanity fair (ikke den med Reese Witherspoon)
Og jeg var faktisk meget godt underholdt.
Det er en mere lowbudget serie end f.eks. Bridgerton, men dens enkelhed og simple fortællemåde, er nok til at man tror på illusionen..
Vi følger vores hovedperson Rebecca Sharp (Olivia Cooke), der er opvokset på en pigeskole hvor hun også har undervist i bla. fransk. Hun får en stilling på et stort gods, som guvernante, men inden hun skal arbejde der, skal hun besøge sin skoleveninde Amelia Sedley (Claudia Jessie) i en uges tid.
Amelia's familie er en del af den højere middelklasse og meget kærlige folk.
Amelia er dybt forelsket i sin barndoms ven George Osbourne (Charlie Rowe), som også holder af hende, men ikke er sikker på om hun er den rette (hans far udtrykker tydeligt at hun ikke er god nok til ham).
Osbourne som er soldat har en kammerat ved navn William Dobbin, som ikke synes George behandler Amelia på en rimelig måde (han svarer ingen gang på hendes breve) og han ville ønske at han var i George's sted.
Becky er fast besluttet på at stige i rang og gifte sig godt. På godset hvor hun er guvernante forelsker hun sig godsejerens søn Rawdon Crawley (Tom Bateman). Deres forhold er solidt selvom der er lidt økonomiske problemer. Med tiden tager Becky ham meget forgivet fordi hun bliver grådig og desperat, han er utroligt naiv og fortjener bedre.
Efter som hendes forældre har forsømt hende fra starten, er hun rent ud sagt modbydelig over for sin egen lille søn. Drengene (George, William og Rawdon) skal i krig mod Napoleon, og i mellem tiden glider Amelia og Becky mere og mere fra hinanden. De venter på at deres mænd kommer hjem, men det er ikke så lige til at genetablere deres ægteskaber eller venskab.
Denne serie er en af de serier der ikke er eksplicitte eller vulgære, men med en historie som både unge og gamle kan få noget ud af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar