Jeg har altid gerne villet lære at lave sådan nogle kæmpe rokoko-Marie Antoinette-pudder frisurer, og det er faktisk ikke så svært som jeg troede. Jeg har længe fulgt en instagram konto der hedder American Duchess som er kendt for at designe efterligninger af damesko fra 17-1800 tallet. De syr også deres kostumer selv, hvilket de har skrevet en bog om, men de har i år også udgivet en bog, om hår og makeup.
De skriver blandt andet om hvordan man sætter hår med bla. pomade og pudder (og hvordan man får det ud igen) step by step og meget detaljeret.
her kan du se nogle eksempler, hvor de inkluderer forskellige hårtyper og længder:
Der er også guides til hvordan man laver kosmetik fra bunden, blandt andet rouge og læbefarve.
Hvis man er fiks med nål og tråd, kan man også læse om hvordan man syr sløjfer og sammensætter hatte:
Hvis du vil se mere om denne bog, eller deres andre bøger kan du læse mere her
Historiske brudekjoler på film og tv En top 5 over mine yndlings brudekjoler fra film og serier
5. The Duchess
Keira Knightly som Georgiana Cavendish i en tradtionel rokoko bryllupskjole. Designer: Michael O'Connor
4. The Crown
Claire Foy i en kjole næsten magen til den Elizabeth 2. bar i 1947. Designer: Jane Petrie
3. Marie Antoinette
Brede hofter og masser af flæser på Kirsten Dunsts Marie Antoinette kjole. Designer: Milena Canonero
2. Reign
En ikke helt historisk korrekt, men alligevel fantastisk brullypskjole, på Adelaide Kane som Maria Stuart. Designer: Meredith Markworth-Pollack
1. The Borgias
Min absolutte yndling. Holliday Grainger i en Gylden renæssance-prinsesse kjole til sin karakter Lucrezia Borgias første bryllup. Designer: Gabriella Pescucci
I folkeskolen omkring femte-sjette klasse så vi "Amadeus" fra 1984, som en del af en musiktime der handlede om klassisk musik. Jeg mindes at vi allesammen synes at Mozart var en meget mærkelig fyr og at vi ikke helt forstod filmen.
Jeg har sidenhen set filmen igen og forstår den stadig lidt bedre, selvom jeg stadig synes at Tom Hulces version af Mozart er lidt speciel...
Filmen er et stort miskmask af pastelfarvede parykker, kitschede kostumer og druk.
I 2017 udkom en anden fortolkning af Mozart's liv og musik, med en helt anden stil og tone. Med en af mine yndlings skuespillere, walisiske Aneurin Barnard.
Eftersom dette er en mode og kostume blog, vil jeg herunder ikke kun sammenligne deres versioner og deres personligheder, men også deres udseende og træk i forhold til Mozart.
(Der er få karakterer der faktisk går igen i begge film så det blev ikke til så meget, men anyways..)
Først og fremmest er der Mozarts "hår" og personlighed
Ifølge min research gik Mozart ikke særligt ofte med paryk, og kun ved få særlige lejligheder.
I Amadeus er filmen næsten bygget på Tom Hulces underlige pinke, blålige og blonde paryker, som han har på næsten hele tiden.
I IIP ser man kun Mozart med paryk 1-2 gange. Igennem hele filmen har han en meget simpel "lav hestehale" med en sløjfe på, og de har også beholdt skuespillerens naturlige hårfarve, hvilket får mig til at tro at de kun har brugt extensions af en slags til frisuren.
Tom Hulces version er meget festlig og barnlig, og er det meste af filmen ude på et sidespor.
Derimod oplever jeg sådan et dystert og smådeprimerende underlag, hvilket gøres endnu stærkere af Aneurin Barnards (øjne) version af komponisten.
Constanze's rolle i filmene
I Interlude in Prague er kun med i få scener, og jeg kunne ærlig talt kun finde to-tre billeder af hende på google, hvilket siger noget om hvor stor (eller lille) en rolle hun spillede i filmen. I Amadeus derimod, er hun med i næsten ligeså mange scener som Mozart. Hun portrætteres som en følsom og ung kvinde, der kun vil sin mand det bedste, ligegyldigt hvor latterligt han opføre sig.
Jeg er meget glad for Constanzes kostumer i Amadeus, fordi de er virkeligt farverige og fine.
Selvom der dog er et lille fuck up i en enkelt scene:
HUN MANGLER EN CHEMISE (UNDERKJOLE) UNDER SIT KORSET!
Det virker som om kostumefolkene ikke helt har læst op på en basal ting om kvindemode i 1800-tallet...
Konklusion:
Begge film er gode, på hver deres måde. Men jeg foretrækker Interlude in Prague, fordi den viser lidt mere dybde i Mozart og at han ikke bare var en liderlig-alkoholisk-idiot. Amadeus er en udemærket film, men er tydeligvis mere komedie inspireret.
Amadeus er en film om Mozart i kamp mod Salieri, IIP er Mozarts kamp mod sig selv.
Eftersom jeg har haft så travlt, har jeg ikke fået tid til at skrive om denne udstilling jeg i sommers så på geologisk museum. Udstillingen handlede om hvordan naturen bruges i f.eks. stof og tøj, og hvordan mange har brugt og efterlignet pels og andet fra naturen gennem tiden. Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder, men herunder kan du se de billeder, der blev bedst fra udstillingen:
Eftersom jeg allerede ved det meste og deres historier og liv, var jeg alligevel spændt på at se hvilke facts de fulgte og ikke gjorde.
Herunder kan du se min top 3 over de største fejl i filmen.
FEJL NUMMER 1
PIERCINGER
De der ringe i ørene, havde hun IKKE. Det var ikke trendy i Skotland eller England på dette tidspunkt.
FEJL NUMMER 2
DEN SKOTSKE ACCENT
Selvom det ligger i navnet at hun var skotte og dronning af Skotland, var det ikke der hun havde levet sit liv. Hun blev som 5-årig forlovet med Francis ll som var Frankrigs kronprins. Pga. alliancen boede hun fra barnsben på et kloster i Frankrig, og talte derfor ikke andet end fransk. Hun var Frankrigs dronning i 2 år inden Francis gik bort.
I filmen har Saorsie Ronan en virkelig tyk skottisk accent, selvom hun egentlig burde tale fransk.
Hun omtaler dog sin afdøde mand som Francois, hvilket er den franske version af Francis.
FEJL NUMMER 3
DET OPDIGTEDE MØDE
I filmen er der en lang scene hvor de går mellem en masse lagener, og taler uden at kunne se hinanden. Jeg kan godt forstå den der "hvad nu hvis" idé, men for en historie nørd som mig, er det helt forkert, fordi de aldrig nogensinde mødte hinanden, men kun kommunikerede via breve.
En teori jeg har, er at hvis de havde mødt hinanden face-to-face, kunne de måske få lidt mere gensidig forståelse og ømhed for hinanden, hvilket måske kunne have resulteret i at Elizabeth ikke fik Maria halshugget nogle år senere.
Men i filmen mødes de, taler sammen, skændes, ser hinandens perspektiver, tager hjem, bliver manipuleret af mænd og løgne, og ender med forsøge at slå hinanden ihjel, hvilket lykkedes for Elizabeth.
Selvom Elizabeth lover Maria at hun ikke vil slå sin familie ihjel,
ligesom hendes far Henry VIII gjorde, ender vi alligevel her.
ET PAR ORD TIL FORFATTERNE
Tjek lige fakta, og vær realistiske og rimelige overfor historien.
Hvis du er interesseret i en lidt mere uddybende og faktuel filmatisering,
Jeg kigger ofte på danske kostume butikkers hjemmesider, for at finde inspiration til udklædning. Nogengange er der nogle udmærkede iblandt, men også nogle direkte forkerte og til tider virkelig karikerede kostumer, især dem der skal forestille Marie Antoinette.
Herunder kan de se dem jeg synes har ramt helt ved siden af, som jeg vil betegne som "costume cringe".
Barbie-fe med maske og candyfloss paryk? nej tak...
Dette kostume minder mig om et afsnit af Family Guy:
Dette plastik lignende stof, er ærligt talt bare grimt, og kostumet ligner mere en eller anden edderkoppe-heks-wannabe...
Selvom denne her er lidt længere end de andre, kan jeg bare ikke ignorere mønsteret, og de KÆMPE ærmer...
En af de mest gennemgående fejl er at designeren/producenten synes at kostumerne skal have en "sexet" fortolkning (sådan er det åbenbart med alle dame kostumer, også i andre kategorier) og er ligeglad med at følge den originale stil der var i 1800-tallet. Kostumerne har lynlås i ryggen, hvilket selvfølgelig gør det nemmere og hurtigere at få dem på, men som tydeligt får det til at se ud som et købt kostume.
En anden lille ting der irriterer mig ved kostumebutikker:
HVORFOR LIGGER DER KOSTUMER
DER TYDELIGT HEDDER BAROQUE INDEN UNDER RENÆSSANCE?!?!
