Festkjoler
Da det lige har været nytår,
har jeg lavet denne her top 5 over de mest festlige og ekstravagante kjoler, fra film og serier.
5. Mr. Selfridge
Katherine Kelly som rigmandsfruen Mae Loxley
Denne her kjole er en meget nedtonet 1920'er kjoler, som passer godt til karakterens alder.
Den er ikke overpyntet eller viser for meget hud, men har alligevel nogen små detaljerede kanter, som matcher med smykkerne. Håret er 100 procent korrekt, og cigaretrøret er en fin detalje.
4. The Duchess
Denne her kjole blev båret af Keira Knightley som hertuginde Georgiana Cavendish
Denne kjole kaldes en "Robe A la Francaise" som er en typisk trendy stil i 1700-tallets overklasse.
Mønsteret er meget synkront og detaljeret, hvilket må ha taget lang tid at lave.
Godt håndarbejde giver point hos mig.
3. Victoria
Jenna Coleman som dronning Victoria
Et ord: Blonder!
Denne her kjole er faktisk ganske enkel, og jeg kan godt lide at den kan bruges til både afslappede fester og om nødvendigt til begravelser.
Den er lidt fræk fordi man kan se skuldrene, men forbliver classy på grund af handskerne.
Jeg synes nu godt nok at håret ville passe bedre til noget fra et tideligere årti end begyndelsen af 1800-tallet.
3. Marie Antoinette
Kirsten Dunst som Marie Antoinette
Denne her kjole er ret utraditionel, fordi den er mere afslappet end andre kjoler i slutningen af 1700-tallet. Tyldet kan man diskutere, men da det gennemsigtige nylon går igen på ærmerne og "masken", fungere det faktisk meget godt. Den sorte strudsefjer, samler hele looket, ganske godt.
2. Harlots
Liv Tyler som Lady Isabella Fitzwilliam
Noget kun det trænede øje kan se: de mørkegrønne prikker er skaller fra biller!
Hvorvidt om man brugte sådanne materialer i 1700-tallet er ikke sikkert, men jeg synes idéen og kreativiteten, er fantastisk. Stoffets tekstur og den grønne farve er virkelig lækker og helt bestemt overklasse.
Håret er iøvrigt super misundelsesværdigt.
1. Versailles
Anna Brewster som Madame De Montespan
At matche en kjoles farve og detaljer, med fyrværkeriet, er en genistreg.
Smykkerne fremhæver det gyldne på kjolen, hvilket er en god detalje.
Eftersom denne serie foregår i 1600-tallets midte, er håret lidt forud for sin tid, men til denne her kjole, behøver man ikke spare på noget.
Det er næsten for meget af det gode!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar