fredag den 28. august 2020

Top 5 Fredag

 Top 5 LGBT par i film & TV

I anledningen af pride ugen, har jeg valgt fem par der repræsenterer fiktive og/eller historiske karakterer, der efter sigende var i forhold med det samme køn.

🌈 

5.The favorite 
- Dronning Anne og Sarah Churchill

Queen Anne in The Favourite: how true is the story? | Times2 | The ...
Sarah Churchill var overhofmesterinde hos dronning Anne af Storbritannien.
I filmen vises de ikke som om at de er romantisk involverede med hinanden, mere nære venner.

Da dronning får en ny kammerpige ved navn Abigail, bliver Sarah misundelig på den opmærksomhed som dronningen giver hende, og må være snedig for at få Abigail af vejen. 



4. The Borgias
- Micheletto og Pascal

The Homogenized Queerness of Historical Television Britta Hanson ...
Okay så, der er ikke noget bevis på at de her to personer overhovedet eksisterede, men 
de er alligevel et godt eksempel på hvor svær romancen altid har været, også i renæssancen. 
Micheletto er snigmorder og arbejder for Cesare Borgia. Han er meget voldelig og utilregnelig, men da han rejser tilbage til sin hjemby, bliver han ramt på sin bløde punkt som er hans tideligere nære ven: Pascal, som det insinueres at han har haft et forhold til. 

De begynder at ses i smug, på kirkegårde, og forladte bygninger, for at være sammen. Men verden er imod dem og de forråder hinanden flere gange.


3. Spartacus
- Agron & Nasir

To slaver der bliver befriet under Spartacus oprør i antikkens Rom.
Agron er gladiator fra det samme hus som Spartacus, og Nasir er en ung slave fra Syrien.

I denne tid var det meget normalt med polyamorøse forhold, og at eksperimentere, men jalousien hos Agron er stærk og kommer til udtryk da Nasir kommer for tæt på den flotte pirat Castus. 


2. The girl king 
- Ebba Sparre og Dronning Kristina

The Girl King Movie Review
Jeg har før nævnt dronning Kristina og hendes "veninde" Ebba Sparre. 

Kristina var opdraget som en prins og havde ingen kvindelige rollemodeller, kun en psykisk syg mor, som hun næsten ikke talte med. Derfor kom det ikke så meget bag på hendes rådgivere at hun ikke så efter en ægtemand, men blev interesseret i Ebba Sparre, og gav hende titlen "bedtime companion".  Det var på denne tid ikke usædvanligt at have elskere hvis man var konge, men for en dronning var det noget helt andet, især når det er en kvinde. 

Kristina var ikke til kjoler og smykker, men gav mange gaver til den unge i smukke grevinde, som allerede var forlovet. 



1. Versailles
Philippe D'Orleans og Chevalier De Lorraine

MonChevy | Versailles season 2 - YouTube
Denne her historie er mere eller mindre sand.
Philippe D'Orleans var åbenlyst homoseksuel i det franske hof hos hans bror Louis XIV.
Pga. hans status var der ikke nogen der sagde noget imod hans forhold til hans elsker Philippe De Lorraine. De var ekstremt gode til at manipulere hinandens følelser, og at Philippe D'Orleans blev gift to gange (med kvinder), gjorde det heller ikke lettere. 

Han kom aldrig til enighed med hans første kone Henriette, selvom de fik en del børn sammen. Da hun døde af sygdom, tvang Louis ham til at gifte sig igen, denne gang med Elisabeth-Charlotte De Palatine. Hun passede bedre (end Henriette) ind i de to mænds forhold og fik et nært forhold til begge Philipper. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv