torsdag den 29. april 2021

Jeg anbefaler

 Klassiske bøger


Hvis du som mig elsker gammeldags historier, vil jeg gerne anbefale Wordsworth Classics på Amazon. 

Her kan du se et lille udpluk af bøgerne:

Jeg har købt Pride & Prejudice, Emma og Jane Eyre for omkring 100 kr. :O






onsdag den 28. april 2021

Jane Eyre (2011)

Several shades of Grey

Handling:

Jane opvokser hos sin virkelig strenge og ondskabsfulde tante sammen med hendes forkælede børn. Hun får tæsk og bliver sendt på en pigeskole hvor hun får endnu flere prygl. 
Da hun bliver gammel nok, får hun et job som en guvernante hos en forældreløs pige i Thornfield Hall, der ejes af Mr. Rochester. 

Da Jane ankommer til Thornfield Hall for at arbejde som guvernante for den forældreløse pige Adele (Hendes værge er Mr. Rochester btw) har hun en række er flere mørke grå kjoler, bland andet denne smukke men tilknappede stribede sag :).

Efter ansættelsen og mødet med Mr. Rochester er hendes kjoler blevet en tone eller to lysere, og solen skinner også udenfor. Stemningen er blevet lettere, og det er kjolerne også.


Efter lidt uenigheder og modsætninger, bliver vores to hovedpersoner forlovede. 
og vi når også i kirke, men bliver afbrudt af Edward's fortid. 
En klassisk victoriansk bryllupskjole, med kyse og hele molevitten. Elsker, elsker, elsker! 




Efter sandheden kommer frem og brylluppet blev afbrudt skynder Jane sig ud af sin bryllupskjole. Et perfekt korset der dog har lidt for mange snøre.. hmmm....


Da Jane finder ud af Edward's hemmelighed, beslutter hun sig for at forlade ham. 
Hun er nu igen i mørkt tøj, der symboliserer hendes følelser.


Imod slutningen, er Jane blevet mere sikker på sig selv, og hendes påklædning er en blanding af alt det mørke og lyse hun har oplevet. Man kan næsten sige at hun gløder, ligesom hendes kyse. Farverne er tydeligere end før og mere skarpe, uden at tage overhånd. Det hele er meget naturligt men feminimt. 



BONUS: 

(Jeg har fuldstændig glemt hvad de her to karakterer hedder)

Vi får på et tidspunkt også introduceret de to "søstre" som Jane bor sammen med i et kort stykke tid. To gamle kendinge i vort feed nemlig Tamzin Merchant (The Tudors) og Holliday Grainger (The Borgias). I denne film repræsenterer de modsætningen af Jane, med deres positivitet og gåpåmod, og deres farverige kjoler, noget Jane mangler 80% af filmen. 




tirsdag den 13. april 2021

Anne Boleyn 2021

 En meget kort promo for den nye serie om Anne Boleyn på Starz 

(Jodie Turner-Smith)


Og Mark Stanley som Henry Tudor... hmmmm....


Læs mere på mit tidligere indlæg om hvidvask af serier og film...

EMMA (2020)


Flawless Clueless

 


De fleste piger kender chick-flick klassikeren Clueless fra 1995. 

Men det de fleste ikke ved er at den er baseret på Jane Austen klassikeren "Emma". 


Plottet er næsten det samme hvis man skærer det ud i pap:

En ung blond pige der bor i et kæmpe hus med sin velhavende far, der elsker at lege Kirsten giftekniv, men som i virkeligheden ikke aner hvad andre føler eller ønsker, inkl. sig selv. 

Jeg ser filmen for det enkle tøsede plot, kostumerne og den smukke scenografi, der er ikke det store drama, jeg synes mere det er en hygge film, som er visuelt tilfredsstillende. 

Filmen havde som en del af promo en hel håndfuld forskellige "plakater"/reklamer for filmen med hovedrollerne, men jeg har her valgt de tre karakterer der har mest betydning for plottet hvis du spørger mig:

 

Emma Woodhouse/Cher Horowitz: Byens populære pige, der altid ser godt ud, og ved alt om alle, og som af og til tramper andre ned på vejen. Men som har et godt hjerte. 

 (Spillet af Anya Taylor-Joy)


Harriet Smith/Tai Frasier: Den nye naive og slet ikke velhavende pige, som Emma ser som sit projekt. Enten elsker man eller hader hende, fordi hun er så naiv og barnlig. 

(Spillet af Mia Goth)



Mr. Knightley/Josh: 
Jeg måtte ærligt google hvordan han er i familie med Emma (for at være sikker på at de ikke er søskende og det jeg fandt ud af er at han i denne fortolkning er hendes søsters mands bror, altså hendes svoger.) Han diskutere med Emma om alt og han er uenig i hendes indblanding i andres sager, men mener de ting han siger, godt. 

(Spillet af Johnny Flynn)


Og nu til det bedste; kostumer og scenografiiiiiiii:


Kostumer:

En pallet af pastel lækkerier

En superlækker regency kjole i en skøn pink farve, knivskarp og meget smuk.



Jeg mener at denne type kjole kaldes en Trosseau, som kendetegnes ved den høje "bodice" altså snittet som sidder under brystet, og ikke ved hofterne som kjoler fra før det 18-århundrede.


Næsten som en spejling, og så alligevel ikke. 
Fejlfrie næsten koordinerede outfits. 


Denne her film kan noget med hatte...


Som Stewie Griffin sagde: It's Sunday, get noticed! 


Kyser fortjener et comeback! :)))))))))))))))))



Mit nuværende iphone billede, ikke så meget at sige der...



Scenografi:

Beroligende og behagelige billeder

Skær billedet over på midten og du har næsten to symmetriske billeder

Hvis jeg ikke tager meget fejl hedder dette hus Hartfield Hall og det findes også i virkeligheden

Dette maleri er også med i Barry Lyndon og en håndfuld andre film







Denne film er spotless og sygt lækker at se på 🍥



fredag den 26. marts 2021

Top 5

 Elizabeth 1.   ♛

De fleste kender Elizabeth som en bleg, rødhåret jomfrudronning der var skæmmet af kopper og fuldstændig slidt af bly i ansigtet. Det blev hun delvist også med tiden, men som ung var hun beskrevet som meget smuk og naturligt pæn. En engelsk rose.

Det er min erfaring at når man laver en serie eller film om/med Elizabeth 1. vælger instruktøren at få skuespilleren til at se klovne-hekse-agtig ud, ellers så er skuespilleren alt for pæn og poleret.

Jeg har derfor samlet og vurderet 5 forskellige portrætteringer af Elizabeth som ung, fra værst til bedst. 



5. Mary queen of Scots

Margot Robbie i Mary queen of Scots (2018)

Elizabeth havde arvet sit røde hår fra sin far Henry VIII, og det er så tydeligt at det her er en paryk. Det hele ser meget kunstigt ud og hendes ansigtsform er for perfekt og skarpt.
For ikke at nævne hendes pennywise look...




4. Reign
 
Rachel Skarsten i Reign (2015)

Et meget anderledes take, som kan diskuteres.
Kjolerne og kostumerne kan vi gennemgå en anden gang.

Det der undre mig er at de flere gange har valgt at hun skal bære lyserød læbestift, og rødbrune parykker.





3. The Tudors 
 
Laoise Murray i The Tudors (2011)

En teenager fortolkning som man desværre ikke har set så meget af. 
Her kan man måske tale om nogle hurtige løsninger, med sminke og hårfarve. 
Hun er dog ganske mindre poleret og moderne end de forrige kandidater. 



2. Elizabeth
 
Cate Blanchett i Elizabeth (1998)

Mange har deres forestilling om Elizabeths udseende fra denne film, hvilket jeg godt kan forstå. Hun har et skarpt udtryk og samtidigt en varm udstråling. Der er ingen tvivl om at hendes hud er sminket lidt lysere, men på en diskret og naturlig måde.



1. The virgin queen
 
Anne-Marie Duff i The virgin queen (2005)

Præcis som jeg forestillede mig Elizabeth. 
Man kan måske påstå at hendes udtryk ikke er ligeså "varmt" som mange af de andre eksempler, hvilket er grunden til at hun er min yndling. Hun er så naturligt bleg, og det klær hende.

Hvis man sammenligner med et maleri af den unge dronning, 
synes jeg at de har et meget ens blik. 


torsdag den 18. marts 2021

Mens du ser film eller serier

 


Prøv min hjemmelavede banko plade, hvor du skal krydse af hver gang du ser noget i en film eller serie der passer til felterne, du kan udfylde den alene, eller spille med andre hvor at det gælder om at opdage flest fejl, en række ad gangen.

Du kan enten spille via telefon, altså gemme billede og tegne på det, eller printe det ud. 

God fornøjelse! :)








fredag den 19. februar 2021

Knightfall

 
Spildt potentiale

Okay så, for pænt lang tid siden rantede jeg om hvordan serien knightfall, fordrejer historien for dramatiske formål. 

Da det ikke var en hel anmeldelse, har jeg derfor lavet en nu.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT DENNE ANMELDELSE INDEHOLDER EN DEL SPOILERS!!!


Hvad handler den om?

Serien omhandler tempelriddere i  Frankrig i 1300-tallet, der er på jagt efter den hellige gral, og som tjener paven. Vores hovedperson Landry (Tom Cullen), er netop blevet riddernes overhoved, eftersom den forrige blev dræbt. Landry står den daværende konge Phillip 4 af Frankrig, meget nær, men lidt nærmere hans kone dronning Joan af Navarre (Olivia Ross)
Man følger også den unge prinsesse Isabella, der er gifteklar, og nærmest er en brik i sin fars spil om at skabe alliancer. 

Billedresultat for knightfall poster

Denne serie fik kun 2 sæsoner hvilket jeg synes er herre ærgerligt da den fik en åben slutning der kunne udnyttes i fremtidige sæsoner. 

Sæson 1:
Som udgangspunkt kan hele tempelridderplottet godt syntes lidt kedeligt, det er jeg selv skyldig i. Men et par afsnit inde i serien og det er faktisk ganske spændende. 

At serien vrimler med skuespillere man har set i andre "historiske" film og serier gør som sådan ikke så meget, men jeg endte alligevel med at sidde flere gange og tænke "hvor fanden er det jeg har set ham før?". Kostumerne er som sådan ganske fine, selvom jeg ikke ved så meget om tempelridder påklædning, er de kongelige kostumer og kroner ok gennemtænkte. 

Selvom det er tempelridderne det handler om, ville jeg ønske man havde brugt mere tid på at udvikle historien om Joan og Landry, og hvorfor han er i hendes seng i stedet for hendes mand (som egentlig er meget nice hvis du spørger mig).


Sæson 2: 
Prins Louis vender tilbage for at se sin familie, men bliver mødt af nyheden om sin mors skæbne, han går amok over at Landrys hoved ikke er på en stage, ergo; han er sin fars søn. 

Phillip er helt forandret både fysisk og psykisk, sådan lidt "mad king" agtig. 
Kongens andet barn Isabella der i første sæson blev spillet af Sabrina Bartlet er nu erstattet med Genevieve Gaunt (kendt fra harry potter) og er åbenbart blevet ondskabsfuld og manipulerende, så hun er også sin fars datter. 

Fordi Landry havde et forhold til en kvinde er han sparket ud af tempelridderordenen, og skal starte helt i bunden som elev, hos en lærer spillet af Mark Hamill. Han arbejder hårdt på det, mens han jages af Louis der er overbevist om at han slog hans mor ihjel. 

En ny karakter der introduceres, er Margrete eller Margaret af Burgundy (Clementine Nicholson) hun er gift med prins Louis og står til at være Frankrigs dronning. 
Louis prøver konstant af gøre Margrete gravid, men kan ikke levere da han er i sorg over sin mors død, (hvilket jeg synes overhovedet ikke hænger sammen).  

Fordi Phillip stadig er sur over at Landry stjal hans kone, erklærer han krig mod tempelridderne, men de er nogle sneaky mofos, og de snører ham utallige gange, hvilket gør at hans temperament er off the ratings, han er rent ud sagt blevet en psykopat der skære sin kritikeres tunger af.

Visuelt er det en ganske udmærket serie, som er filmet på nogle flotte locations, med nogle flotte kostumer, og man kunne godt have udviklet videre på dem og plottet, men fordi der var for lidt seere bliver der ingen sæson 3... 




I får lige lidt billeder hvis i ikke fik noget ud af at forestille jer det i har læst:


Kongen der i historien var kendt som "Filip den smukke" lever ikke helt op til sit navn, og er endnu mere dyster indeni. Han havde i øvrigt ikke fuldskæg i første sæson.


Landry er tilbage til level 0, og skal trænes af en vismand knockoff (Mark Hamill) 


Isabella forsøger at vinde Margretes tillid, for senere at udnytte den, en rigtig manipulerende hun-ulv 🐺


Den oprindelige fredag d. 13, hvor tempelridderne skal brændes, fordi de åbenbart er "kættere" virkelig ringe undskyldning fra den mavesure konge. 




søndag den 14. februar 2021

C More:

 Dronningerne Afsnit 2: Kristina
Det var egentlig meningen at jeg ville anmelde hele denne serie, men da jeg ikke har tid til at 8 afsnit af ca. 30 min. har jeg kun set det afsnit der faldt mig naturligt og interessant. 
Serien er som sådan godt lavet og jeg ville ønske at jeg havde tid til at gå mere i dybden med svenske dronninger (Når restriktionerne i verden åbnes, skal jeg til Sverige og gå amocca)
men i denne omgang bliver det kun til et afsnit om dronning Kristina.

Jeg har i min anmeldelse af The Girl King skrevet om Kristinas baggrund og regeringstid. Så i denne omgang går jeg mere i dybden med kostumerne. Det er Jessie Lewis Skoglund der "spiller" hovedrollen, selvom der næsten ingen replikker er.

 Det var næsten umuligt at finde billeder fra serien, og man kan ikke screenshotte på C More, så det bliver ikke til så meget men anyway here goes....


Disse to forskellige dragter er tydeligvis inspireret af maleriet af Kristina. 
Det meget maskuline snit og farven gør at Kristina fremstår mere praktisk, end fornem. 
Smukt lavet og meget auntetisk!


Der var ganske få billeder at finde af denne kjole, så det ser lidt falmet ud.
Jeg har valgt at sammenligne billedet med et maleri fra 1600-tallet for at vise sammenhængen.
De meget puffede ærmer er en god detalje og uden dem ville det ligne en balkjole fra en tegnefilm. 
Farven er meget enkel og feminin, men ikke for prangende.
Håret kan man diskutere, men hun er jo også en drenge-pige så det går nok.


Denne kjole er lidt svær at sætte fingeren. Efter sigende er det nederste billede en replica af den oprindelige kjole Kristina bar til sin kroning i 1632 og man kan ikke påstå at de tog kjoler har meget til fælles. Kristina var kendt for sin beskedenhed hvad angik påklædning, men til sin kroning sparede hun ikke på udgifterne. Det har de så valgt at gøre i serien.


Kristina og hendes veninde/elskerinde Ebba Sparre. Kristinas "natkjole" eller chemise er spot on. 

Ebbas... jeg ved ikke helt hvad det er. Ligner en form for kortset... hmmm....



fredag den 5. februar 2021

Årets første anmeldelse:

 

Bridgerton


1. juledag udkom tv-serien Bridgerton på Netflix, baseret på bøgerne af Julia Quinn. 

Serien har ligget nr. 1 på Netflix i flere lande bla. Danmark, Sverige og England. 
Det er ifølge mange anmeldere en god blanding af Stolhed og fordoms charme og uskyld og Gossip girls skandaler, sex og mode og selvfølgelig med en alvidende fortæller der ved alt om alle, der i dette tilfælde hedder Lady Whistledown (voice over af Julie Andrews)

Da serien udkom blev den på verdensplan i første måned set i over 63 mio. husholdninger på verdensplan og har ligget i top ti på Netflix i over 76 lande. 

Jeg er som så mange andre faldet for den simple kærlighedshistorie og de smukke kostumer.
______________________________________________________

Året er 1813, London. England styres af Dronning Charlotte der var gift med den vanvittige konge George d. 3. 

Vi følger de to meget velhavende familier "Bridgerton" og "Featherington" der begge høre til Londons elite. 


For ikke at blande de to familier sammen har jeg valgt alt dele dem op:


Bridgerton Familien 
 
Den næsten perfekte familie hvor alle børnenes navne er i alfabetisk rækkefølge: Anthony, Benedict, Colin, Daphne, Eloise, Francesca, Gregory og Hyacinth. 
De er allesammen børn af Lord Bridgerton, der i historien er død fra begyndelsen.

Vi følger de tre ældste børn i denne familie. Familiens overhoved Anthony (Jonathan Bailey) der prøver på at få det hele til at hænge sammen og gifte sine søstre væk, men som selv ikke kan holde sig fra en meget fristende operasangerinde (Sabrina Bartlet), der på ingen måde passer ind i hans verden. 

Mange vil vove at påstå at den ældste datter Daphne (Phoebe Dynevor) er seriens hovedperson, og på mange måder er det også hende plottet drejer sig om. Hendes drøm er at finde en perfekt mand, og få børn og familie ligesom sin mor. Hun finder sig ikke i noget pjat, men er også meget følsom og naiv. 

Og nu til den nok bedste karakter i hele serien: Eloise.
Hun er feministisk uden at være det, drømmer om at gå på universitetet og har ingen interesse i at blive gift og kede sig resten af livet. Hun bruger det meste af tiden på at undre sig over ægteskabets dyder, og hvem denne Lady Whistledown kan være...



Featherington Familien
 
Featherington familien er nyrige og prøver at skille sig ud i overklassen ved at klæde sig i ekstravagante og meget kulørte kjoler. Familien styres af den perfektionistiske mor Portia, der bruger flere penge end de egentlig har. Hun har tre døtre der alle starter med forbogstavet P; Penelope, Prudence og Philipa. 

Den af disse karakterer der er mest fokus på er Penelope (Nicola Coughlan) der prøver presses af sin mor til at være en dame og finde en mand, selvom hun egentlig bare gerne vil lege med hendes bedste veninde Eloise. De er et skønt og naivt makkerpar der forsøger at finde ud af hvordan en kvinde kan være gravid når hun ikke er gift (lol)




Andre nøglekarakterer du skal kende for at forstå serien:


Simon, hertugen af Hastings

(Regé-Jean Page) 
Tv-seriens prince charming, Simon Basset er søn af hertugen og hertuginden af Hastings. Han mor døde i barselssengen og han voksede op med en far der aldrig betød noget for ham og omvendt, da han var stammer og meget genert. Genert er han ikke mere, og er god til at charmere hvem som helst, og alle mødre vil splejse ham sammen med deres døtre, men det er han ikke interesseret i. 



Lady Danbury

(Adjoa Andoh) 
Lady Danbury er Simons mentor. Hun har taget sig af ham siden han var dreng, da hans far ikke havde interesse i ham. Hun er lidt intimiderende og er meget ærlig og vittig, men man kan ikke lade være med at synes om hendes storslåede karakter. 
Hun holder en masser baller på sit slot, hvor vores hovedpersoner mødes.



Dronning Charlotte

 (Golda Rosheuvel)
Dronning af England fra 1761-1818, gift med den vanvittige konge George 3. 
Hun styrer landet med hård hånd og smiler stort set aldrig. 
Hun lever for sladder, snuff (datidens coke), hunde, glamour og latterligt store parykker. 
Hun begynder at mærke at lady Whistledown har megen magt i London, og sætter Eloise på opgaven om at afsløre hende. 



Marina Thompson
 
(Ruby Barker)
Marina er en fjern slægtning af Featherington familien, og skal bo hos dem for en tid.
Hun kommer fra landet, og skal i byen lære hvordan man begår sig i overklassen. 
Lady Featherington er ganske streng mod hende fordi hun ved at hun vil blive mere populær end hendes døtre.



Hvis du vil vide mere om serien kan du på Netflix se Netflix: Afterparty

Blog-arkiv