tirsdag den 25. januar 2022

Vanity Fair (2018)

 


Jeg har set Vanity fair (ikke den med Reese Witherspoon)
Og jeg var faktisk meget godt underholdt. 

Det er en mere lowbudget serie end f.eks. Bridgerton, men dens enkelhed og simple fortællemåde, er nok til at man tror på illusionen.. 

Vi følger vores hovedperson Rebecca Sharp (Olivia Cooke), der er opvokset på en pigeskole hvor hun også har undervist i bla. fransk. Hun får en stilling på et stort gods, som guvernante, men inden hun skal arbejde der, skal hun besøge sin skoleveninde Amelia Sedley (Claudia Jessie) i en uges tid. 

Amelia's familie er en del af den højere middelklasse og meget kærlige folk. 

Amelia er dybt forelsket i sin barndoms ven George Osbourne (Charlie Rowe), som også holder af hende, men ikke er sikker på om hun er den rette (hans far udtrykker tydeligt at hun ikke er god nok til ham).

Osbourne som er soldat har en kammerat ved navn William Dobbin, som ikke synes George behandler Amelia på en rimelig måde (han svarer ingen gang på hendes breve) og han ville ønske at han var i George's sted. 

Becky er fast besluttet på at stige i rang og gifte sig godt. På godset hvor hun er guvernante forelsker hun sig godsejerens søn Rawdon Crawley (Tom Bateman). Deres forhold er solidt selvom der er lidt økonomiske problemer. Med tiden tager Becky ham meget forgivet fordi hun bliver grådig og desperat, han er utroligt naiv og fortjener bedre. 

Efter som hendes forældre har forsømt hende fra starten, er hun rent ud sagt modbydelig over for sin egen lille søn. Drengene (George, William og Rawdon) skal i krig mod Napoleon, og i mellem tiden glider Amelia og Becky mere og mere fra hinanden. De venter på at deres mænd kommer hjem, men det er ikke så lige til at genetablere deres ægteskaber eller venskab. 


Denne serie er en af de serier der ikke er eksplicitte eller vulgære, men med en historie som både unge og gamle kan få noget ud af. 






torsdag den 6. januar 2022

Kitbag

 

♔Fra en kejser til en anden♔

Gladiator er en af mine absolutte yndlingsfilm og den er for sin tid (2000) en af de flotteste film og bedst spillede, til dato. Rygterne svirrer om at Ridley Scott har planer om en Gladiator 2, der vil omhandle Lucius (Kejser Commodus' nevø) som voksen og det lyder sygt fedt. Men før vi når der til, får vi et andet samarbejde mellem Ridley Scott og Phoenix: en film om Napoleon.

Der er endnu ikke sat nogen dato på hvornår produktionen begynder eller udkommet nogle officielle billeder, men indtil videre ved vi at Joaquin skal spille den storslåede (og samtidig kun 168 cm høje) verdensmand til hest. 

Historien vil tage udgangspunkt i seks forskellige slag i Napoleons storhedstid og samtidig hans korrespondance med hans kone Josephine. Den oprindelige plan var at Jodie Comer skulle spille den rolle, men hun måtte ændre planer på grund af andre filmopgaver. På IMDB står der at Daisy Ridley har fået rollen i stedet for, men det er endnu ikke bekræftet.

Jeg glæder mig som et lille barn, selvom jeg er højere end Napoleon. (lol)


torsdag den 2. december 2021

Diana & Anne

SPENCER

(Spoilers)

Long time no see motherfuckers, håber ikke i har savnet mig. 

Mens vi venter på sæson 2 af the Witcher og andre dejlige serier, vil jeg lige slå et slag for den nye Diana film. Jeg var helt vild med Emma Corrin i The Crown, og jeg var meget skeptisk omkring Kristen Stewart, men nok om det. 

Noget der får min trøje til at spænde er at de i Spencer sammenligner Diana med Anne Boleyn. Anne Boleyn blev halshugget på ordre af sin mand Henry 8. og han tog en ny kone lige med det samme (Jane Seymour). Jeg synes det er en grotesk sammenligning og at Diana minder mig mere Catherine af Aragon. 

Her er deres ligheder: 

DIANA

CATHERINE

Blev gift med en konge/prins fordi det var praktisk

Blev gift med en konge/prins fordi det var praktisk

Var af en adelig slægt

Var af en adelig slægt

Hendes mand havde en affære med en anden kvinde mens de stadig var gift (Camilla)

Hendes mand havde en affære med en anden kvinde mens de stadig var gift (Anne)

Var elsket af folket og hele kongeriget

Var elsket af folket og hele kongeriget

Var gift i over 15 år

Var gift i over 15 år

Døde urimeligt tidligt

Døde urimeligt tidligt


Diana hallucinerer Anne flere gange i filmen, som om det er et varsel:





Hun ser som sådan meget realistisk ud, hun har bare ingen plads i denne her historie...



onsdag den 27. oktober 2021

Margrete 1.

 Anmeldelse 


Margrete den første, er et episk drama af Charlotte Sieling, en fortælling om bedrag, magt og manipulation. 

Filmen starter med et "game of thrones agtigt" skud, af noget der sandsynligvis skal ligne det norske landskab. Landskabs scenerne er skudt så gradiøst og pompøst at der ingen tvivl er om at budgettet er meget meget stort. Filmen er støttet af Norge, Sverige, Island, Tjekkiet og med 20 mio kr fra den danske stat! man kan næsten sige at den "nordiske union" er blevet samlet om projektet. Castet er stjernespækket med danske, norske og (mindre) britiske stjerner der alle falder naturligt ind i deres roller. 

Morten Hee Andersen som jeg endnu ikke kendte til (jeg har ikke set sygeplejerskolen eller hvad f den hedder), er den perfekte charme-prins der er adopteret fra Pommeren, af sin bedstemors søster Margrete. Han hed faktisk Bugislav, før han kom til Danmark. Han skal forloves med Philippa af England. 

Søren Malling er også med i filmen i sin obligatoriske "wiseman" rolle, og ærligt synes jeg han spiller den samme rolle om og om igen, men han er ok. 

Jakob Oftebro, Danmarks smukkeste mand (ifølge dårligdommerne og mig selv) ligner klokkeren fra Notre dame bare uden pukkelryg. Han har siddet indespærret i årevis, og Margrete er sikker på at hendes søn er død og deres føres en lang retssag, der får hende til at tvivle på alle omkring hende og ham. 



Alt i alt, en virkelig flot og velskrevet film!



onsdag den 11. august 2021

Danmarks konger og dronninger

 Kostumer på Kronborg

Jeg har blandede følelser om Jim Lyngvild, men jeg må sige hans udstilling på Kronborg var utroligt vellykket. En flot samling af dragter, kjoler og kostumer der viser hvordan Danmarks konger og dronninger gik klædt, helt fra vikingetiden til i dag. Da jeg har nogle personlige preferencer ifht. tidsperioder har jeg mest haft fokus på Middelalder til Rokoko. 






















torsdag den 29. juli 2021

Upcoming

The Serpent Queen

Dronning, dronningemoder, legende.

Catharina De Medici var dronning af Frankrig og regerede for flere af sine sønner.

Hun er kendt som en slange, en dygtig politiker og en løvemor. 

I tv-serien Reign spilles  hun af Megan Follows, som gjorde det ganske fortrinligt, men nu kommer der altså en tv-serie (uden relation til Reign) med Samantha Morton i hovedrollen.

Morton har allerede spillet Maria Stuart i Elizabeth The Golden Age, i få scener, men en hel serie som Maria's svigermor? ja tak! 

Der er ikke kommet nogen udgivelsesdato endnu. 


Becoming Elizabeth 

Hvis du spørger mig er det long overdue at Elizabeth Tudor får sin egen tv-serie, om hendes teenage-år, fra før hun blev dronning og efter. Vi får også et nærmere indblik i hvordan livet var efter Henry VII, for Maria Tudor, Prins Edward og Lady Jane Grey.

Cast: Alicia Von Rittberg, Tom Cullen, Romola Garai, Bella Ramsey & Oliver Zetterström.

Der er ikke kommet nogen udgivelsesdato endnu.


The Last Duel


Jeg tænker tit på Gladiator som en af mine yndlingsfilm, og at samme instruktør nu skal instruere et episk middelalder drama, er win-win for mig.

Ridley Scott har samlet nogen af de dygtigste skuespillere til dette 1400-tals slag i Frankrig, 
baseret på en novelle af Eric Jager. Om ægteskab, stolthed, voldtægt og krig.

Cast: Jodie Comer, Matt Damon, Adam Driver, Ben Affleck, Alex Lawther & Harriet Walter.

Der er ikke en officiel dato for den danske udgivelse, men omkring oktober-november i år. 



onsdag den 23. juni 2021

 Jeg beklager min nuværende inaktivitet, jeg vender snart tilbage med nye indlæg

God sommerferie ❤️



tirsdag den 15. juni 2021

Ammonite

Et eksplicit periode drama

 
Kender du det når man ser en film med sine forældre/familie og der pludselig kommer en scene hvor der opstår noget semi-erotisk eller seksuelt og det bare bliver super akavet? 
sådan havde jeg det lidt med denne her film. 

Jeg er virkelig for LGBTQ+ (osv) bevægelsen og det den står for, og jo jo lesbiske på film kan også være flot og romantisk, men at se to kvinder lave (næsten) full frontal cunnilingus (flere gange) på en storskærm (jeg så den i biografen) kan det virke en smule overflødigt og til tider grænseoverskridende. Jovist er den vurderet med en aldersgrænse fra 15 og op, men jeg tror ikke at hvis jeg var 15 år, at jeg havde brug for at se queening (slå det op hvis du vil) i en spillefilm. Og nej det er ikke fordi jeg synes det er klamt eller upassende, men jeg synes den diskrete tilgang hvor vores to hovedroller (Kate Winslet og Soairse Ronan) måske berør hinanden tilfældigt eller kommer tæt på hinanden gradvist, er meget mere interessant at se på. Og nej der kommer ikke billeder af det her på bloggen, det må du selv finde ;). 

Da det er blevet sagt så synes jeg det er en rigtig fin historie om en kvinde der har brugt omkring 20 år af sit liv på at samle fossiler ved vandet (bla. ammonitter) og tage sig af sin gamle svage mor. Da der så kommer en forsker til den lille by, der gerne vil købe? finde? (aner det ikke) fossiler med Mary's (Kate Winslet) hjælp, har han sin unge og meget stille kone Charlotte (Soairse Ronan) med. Ham den nye fella skal rejse til en anden by, og fordi Charlotte er syg må hun blive hos Mary, som skal tage sig af hende, selvom hun ikke rigtig har tid til det. 

Men efter de begynder at bruge en del tid sammen, og Charlotte lære om hvordan Mary Arbejder ved vandet, lære hun også om hvordan Mary arbejder i soveværelset, og så kan du tænke lidt over den. 

Men de lever også i to verdener, og det forhindrer forholdet på længere sigt. 

Man kan tydeligt se på kostumerne af Michael O'Connor (The Duchess, Jane Eyre 2011) at de er miles apart.

Charlotte er altid iført skræddersyede dragter og kjoler i alle mulige mønstre der er enormt upraktiske på stranden. Mary har almindeligt og diskret tøj på, og hun går ikke op i om hvorvidt hun bliver snavset eller våd. 

Charlotte har fået syet en kjole til Mary, som matcher den sløjfe hun har på sin egen kjole.
Hvis rød symboliserer Mary, har Charlotte en lille del af hende på brystet. 

Mary er trukket i arbejdstøjet, mens Charlotte kun har lange kjoler og kyser til at kravle på klipper i. 

Selvom denne dragt ligner en sørgedragt, synes jeg alligevel at den er fuldstændig perfekt og spot on i forhold til moden i 1840. Se eksemplerne herunder: 
















onsdag den 26. maj 2021

Jeg tager bladet fra munden Pt. I

Kritik af Kronborg

Det sker meget sjældent at min puls kommer højt nok op til at jeg får lyst til at dele det. Det sker oftest kun når folk badmouther mine interesser, eks. en skolekammerat dissede Lejre Forsøgscenter til en der aldrig har været der, og på forhånd ødelagde hendes forventninger osv. Det ødelagde mit humør. 

Jeg faldt sidste år over denne her video med Anna Sophia Hermansen fra Berlingske og jeg blev faktisk lettere irriteret, hvis ikke LIDT meget... 


Ligner det Draculas dødsbo? bare fordi det er et gammelt slot? det kan jeg ikke se mig enig i.

Ja du har ret i at det er synd at de forfalder og selvfølgelig skal det holdes ved lige. 

Jeg forstår godt at det er vigtigt at de er bedre til at informere om de udstillede genstande, for gæsternes skyld. 

Herfra går det ned af bakke.... 

Hvad har du imod børneteater?, skal børn ikke opleve noget i øjenhøjde mens de er der?

Du er utilfreds med Hamlet og at det opføres på slottet for gæsterne, og synes at man burde fokusere på de danske konger. Må jeg lige minde dig om at Hamlet var hvad der gjorde Kronborg kendt, og at folk der kommer fra udlandet for at se slottet, garanteret også lærer om de danske monarker.

I de fleste slotsbutikker strømliner de deres udvalg, og er meget souvenir orienteret i form af nøgleringe, kopper og andet man kan bruge til hverdag. Men du vil have dansk design? pointen med souvenirs er at de er billige og viser hvor man har været, ikke at man kan fremvise en skål fra et mærke ingen uden for Danmark har hørt om. 

Hen mod slutningen påpeger du at der er mange gæster, men at de sikkert ikke kommer tilbage medmindre de har fået det hvide snit, skulle det være morsomt?!?! at folk kun gider komme tilbage hvis de har en psykisk sygdom?!?! det er et utroligt stødende statement, og hvis det er en reference til Hamlet, så er den godt nok sløj. 



tirsdag den 25. maj 2021

En hurtig omgang med

 Margrethe 1 


Jeg har set traileren til den nye film om Margrethe den første, og dette er mine umiddelbare tanker:

Trine Dyrholm ser sgu godt ud, med fletninger

Først anden gang jeg så traileren genkendte jeg Jakob Oftebro

Det er på tide at Margrethe 1. Får sin egen film

Colorgradingen og det visuelle ser mørkt ud og stiler efter en middelalder vibe, jeg er spændt på at se om det lykkes eller om jeg bliver træt af det i længden.

Jeg har aldrig før hørt om instruktøren Charlotte Sieling...

Jeg håber denne film får samme billetsalg og status som En kongelig affære, en så vigtig fortælling fortjener det. 

tirsdag den 18. maj 2021

Becoming Elizabeth

 Et sneak peak på den nye serie om 

Elizabeth Tudor's teenage år



Krydser fingre for at den også bliver tilgængelig i DK.
Præmiere dato er endnu ikke offentlig gjort.


Richard lll

Kongen af parkeringspladsen

Richard 3. var konge af England fra 1483-1485. 

Han fik ingen arvinger, og blev myrdet af Henry Tudor i slaget ved Bosworth Field, som senere tog tronen som begyndelse på Tudor slægten.

På en parkeringsplads i Leicester er der under en udgravning blevet fundet et skelet der blev undersøgt på University of Leicester, og nu viser det sig at det tilhører den over 500 år gamle konge. Parkeringspladsen skulle efter sigende været bygget oven på resterne af et kloster.



Skelettet er beskrevet som "svagt, kvindeligt og krumrygget". Pukkelryggen skyldtes skoliose. Der var i alt 10 alvorlige skader, otte i hovedet. Desuden var manden tilsyneladende begravet uden kiste og med hænderne bundet. 

En meget uværdig begravelse for en konge.




Blog-arkiv