fredag den 28. februar 2020

Top 5 Fredag


Renæssance/Middelalder kjoler

Middelalderen varede fra 500-1500 og dernæst kom renæssancen som varede fra 1500-1700 tallet. Begge tidsperioder havde fantastiske modeidealer, som tit blev skabt af kongelige. 
Men der var mange forskellige tolkninger og inspirationer fra hele verden. 

Jeg har derfor samlet mine yndlings kostumer/kjoler fra disse perioder, der har inspireret film og tv-serier. 


5. Pillars of the Earth

Billedresultat for pillars of the earth aliena
Hayley Atwell som Aliena

Denne kjole og kappe er meget hverdagsagtig og middelalderlig, hvilket jeg godt kan lide.
Eftersom denne serie blandt andet handler om byggeriet af en kirke, er denne type tøj og farve meget praktisk for en arbejder. Håret kunne som sådan godt være mere under hætten, ellers er det hele meget præcist, for en ung arbejder i middelalderen. 



4. Merlin

Billedresultat for merlin medieval dress
Angel Coulby som Guinevere

Okay, måske har jeg før nævnt at Merlin er en fantasy-serie osv, men jeg har nu alligevel inkluderet denne kjole, da jeg synes den er "outstanding". Velourstoffet er som sådan ikke helt fra denne tid, men kan dog tilgives på grund af de smukke guld detaljer.



3. The Spanish Princess

Billedresultat for the spanish princess margaret
Alba Galocha som Joanna af Castile

Denne kjole er en typisk spansk tolkning af kjoletypen kaldet Gamurra. 
Denne type kjole kendetegnes af det smalle bryst og det lange skørt. 
Denne kjole er overordnet meget elegant og smagfuld, det eneste der irritere mig lidt, er det rodede og flagrende hår...



2. The White Queen

Billedresultat for the white queen isabel
Amanda Hale som Margaret Beaufort

Jeg kan godt lide denne kjole fordi den så enkel. 
Den er lige ud ad landevejen og ikke for opsigtsvækkende. 
Trods enkelheden, er skørtet tydeligvis meget langt og dækkende hvilket viser at denne karakter er meget from og respektabel. Ærmerne er prikken over i'et, og kjolen ville ligne et forklæde uden dem. 

1. Knightfall

Olivia Ross som dronning Joan af Navarre

Denne kjole er en tydelig repræsentation af det franske kongedømme.
Den gyldne "figur" der er mønstret på venstre side, kaldes "fransk lilje" der typisk forbindes med franske kongers våbenskjolde. Liljen symboliserer blandt andet renhed og jomfruelighed, hvilket er lidt ironisk, eftersom denne karakter tydeligvis er gravid. 
Som jeg før har nævnt bør håret i denne tid være tildækket, og man må sige at de i denne sammenhæng har gjort det godt. 



mandag den 24. februar 2020

Knightfall


Knightfail?

Jeg har efterhånden set en del serier om kongelige, og har set mange tolkninger på kendte konger.
Nogle konger er kendt for være mere grusomme end andre. Tv-forfattere elsker drama og har derfor ofte skruet lidt op for historierne og rygternes voldsomhed, for at skabe en konge vi elsker at hade. 

I The Tudors ser man en classic Henry Tudor skurk der dræber og erstatter sine dronninger til højre og venstre. Eftersom disse mord og hændelser er sande, behøves der ikke pyntes på volden eller blodet, mere end nødvendigt.

Jeg er netop startet på tv-serien Knightfall, der omhandler tempelriddere i  Frankrig i 1300-tallet. Man følger også dronning Joan af Navarre og kong Phillip 4 af Frankrig.
Sidstnævnte er en velspillet karakter af Ed Stoppard, men historien er lidt fordrejet for at skabe lidt drama og handling. Dette er ikke en fuld anmeldelse, men mere en mindre frustration over forfatterenes overdramatisering af begivenheder, eller mangel på samme. 


Billedresultat for knightfall season 1 joan and philip
Joan (Olivia Ross) & Philip (Ed Stoppard)

Ham og hans kone/dronning Joan, har været gift i omkring 20 år, og har fået en del børn sammen.
Deres forhold er rimeligt køligt og ikke spor romantisk, hvilket gør Philip mere og mere frustreret og ihærdig for at løse problemerne, som er større end som så. 

!Herunder kommer der spoilers!

Roden til at de er så fjerne fra hinanden, er at Joan ligger med tempelridderen Landry, som ovenikøbet er Philip's mest betroede ven og allierede. For at komplicere de hele yderligere, bliver Joan gravid, og for at det ikke bliver opdaget, forsøger Joan først at dræbe barnet ved at drikke gift, men bliver stoppet af sin trofaste hofdame. Dernæst beslutter hun sig for at vende tilbage til sin mands seng, flere nætter i træk, så han tror han er faderen. Han bliver ovenud lykkelig for nyheden om et barn, men Landry og Joan har stadig følelser for hinanden og før de ved af det, er de fanget i et trekantsdrama. 

Som alle andre dramaer, finder Philip ud af sandheden og beder Joan vælge om hendes liv eller Landry's. Philip dolker derefter Joan i maven så hun dør. Barnet overlever dog, men det er en anden historie.

Kongen er i serien blevet sindssyg og kold af mange års pres, som får ham til at gøre ondskabsfulde ting mod sin familie. 

Men slog han i virkeligheden Joan ihjel?
Ifølge min research, (ikke kun wikipedia) døde hun af fødsels-komplikationer, og der gik en historie om at biskoppen af Troyes, Guichard havde udøvet hekseri mod hendes billede, med en nål. Han blev dog løsladt igen.

Så kongen dræbte ikke sin kone, kun i fiktion, iøvrigt får man i senere afsnit, set hvor meget han fortryder det og hjemsøges af sine "handlinger". Men er disse "følelser" og var hans "ugerninger" nødvendige, når de aldrig er sket?

Serien får ganske enkelt, en helt anden tone og historie, som ødelægger det lidt for mig. 


Dette er bare en af mange serier, hvor man ser sandheden blive fordrejet, for dramatisk effekt og plot:

Billedresultat for knightfall gif philip



Anyways, jeg venter spændt på en sæson 3...



fredag den 14. februar 2020

Top 5 Fredag

Chemise A la Reine

"Dronnings underkjole"


Chemise A La Reine var en kjoleform,
  gjort populær af Marie Antoinette i slutningen af 1700-tallet.


Billedresultat for marie antoinette movie chemise ala reine

De tideligere kjoler og dragter for kvinder havde altid været meget stive og stramme, så denne nye løse kjole af musselin, blev hurtigt populær.
Selvom denne kjole var ganske praktisk og enkel, opstod der alligevel vrede og utilfredshed hos det franske folk, der syntes at hun lignede en prostitueret. 

Men som det var med adelige over hele Europa i denne tid, fulgte de altid de trends der kom fra det franske hof. 

Her er nogle eksempler fra hele verden: 


 Billedresultat for chemise ala reine

Billedresultat for chemise ala reine

Billedresultat for louise augusta
Også den danske prinsesse Louise Augusta hoppede med på bølgen.


Efter som denne type kjole er meget ikonisk, har jeg lavet et top 5 over de forskellige versioner af kjolen der har været i  film og serier.


5. John Adams 

JohnAdams
Laura Linney som Abigail Adams.

Denne kavalergang og udskæring, gør mig lidt irriteret, da den er helt ved siden af. 
Den skulle for det første have været firkantet og for det andet knap så krøllet.
De små prikkede mønstre der er på skørtet, gør det heller ikke bedre.
Båndet på maven er dog det værste ved hele sammensætningen...



4. Farewell My Queen

Billedresultat for farewell my queen chemise
Diane Kruger som Marie Antoinette.

Denne kjole er samlet set ganske udemærket.
Det eneste er ærmerne der for det første er for brede, og tydeligvis er alt for store til hendes arme og som ikke gør noget for kjolen.

Båndet er som sådan helt fint og kavalergangen er spot on. 


3. The Duchess

Billedresultat for chemise ala reine the duchess
Keira Knightley som Georgiana Cavendish.

Denne chemise a la reine, er ganske utraditionel ifht. farvetemaet.
Jeg kan godt lide denne fortolkning, hvor de har beholdt den originale form og stil, men har givet den sine egne detaljer og farver. 
Farven vil jeg beskrive som støvet oliven. 

Den hvide detalje ved ærmet og kraven er også ganske fin.



2. Barry Lyndon

Billedresultat for barry lyndon chemise ala reine
Denne kjole blev båret af Marisa Berenson som Lady Lyndon.

Jeg kan godt lide denne kjole, fordi den minder mig om en forenklet flødeskumskage.
Kraven og ærmerne er lidt sjove, men alligevel fuldender det kjolens look.
Det blå bånd giver det hele et meget kongeligt vibe, og ikke kun pga. spændet.



1. Marie Antoinette 

Billedresultat for marie antoinette movie chemise ala reine
Kirsten Dunst som Marie Antoinette.

Denne kjole minder mig om en snehvid due, da den ser så let ud.
Den har ingen dikkedarer eller overdrevne detaljer, men enkle linjer og diskrete flæser på krave og ærmer. Den virker let og luftig som et lagen, hvilket jeg synes lyder meget behageligt. Trods den løse form, har alligevel en figur der fremhæver bryst og talje på en pæn, dog komfortabel måde. 



tirsdag den 11. februar 2020

Spartacus - En chance til?

Spartacus 


Okay så i 2019 revsede jeg Spartacus serien på netflix.
Men efter at have set første og anden sæson færdig, vil jeg indrømme at den har udviklet sig ganske meget.

Den jeg hadede var især parykkerne, men der er såmænd en pointe med dem.
De forskellige kampsceners effekter var også meget urealitiske, men efterhånden vender man sig til det. 

I første sæson ser man hvordan Sparta bliver adskilt fra sin kone og tvunget til slaveri og at kæmpe som gladiator for den temperamentsfulde dominus Batiatus. 

En karakter man møder næsten som den første er den romerske hærfører Glaber, som man kun ser i første afsnit, og resten af første sæson kun nævnes, indtil de sidste par episoder.

Noget andet jeg havde lidt nederen over, var det overdrevne brug af sex scener og orgier.
Flere og flere af karakterene fremstår som biseksuelle og småperverse, både mænd og kvinder. 

Som i mange andre serier har jeg udviklet en OPT (one true pairing) altså en fiktiv romance i serien som man hepper på. 

Min OTP er helt bestemt blevet Crixus og Naevia, der er henholdvis gladiator og slave for huset Batiatus, to personer der ikke kan få hinanden...

Billedresultat for crixus and naevia season 1
Lesley Ann-Brandt & Manu Bennet



En anden ting som serien har fået fremhævet endnu bedre i sæson 2 er de romerske kvinders magt eller mangel på samme. To personer der former et stærkt  halv-feministisk og smålesbisk venskab er Lucretia Batiatus og Illithyia Glaber:

Billedresultat for spartacus lucretia and illithya
Viva Bianca & Lucy Lawless




Så får denne serie en plads på min TV Guide?
Den har desværre nogle mangler, og er meget frit fortolket i forhold til historiske facts, så det gør den ikke. Den er dog stadig ganske undeholdene.





fredag den 7. februar 2020

Top 5 Fredag

Lyserøde Kjoler


Hvis man spørger mig, så synes jeg at lyserød er en meget positiv og feminim farve, hvilket kan fremhæve det sjove og barnlige i en kvinde. Det kan dog også blive en ulempe, hvis farven bruges i en sammenhæng, hvor man gerne vil fremstå seriøs. Jeg har derfor samlet 5 kjoler/kostumer fra film og serier, hvor farven enten gør kjolen en tjeneste eller måske tynger det tiltænkte udtryk.



5. Reign

Adelaide Kane som dronning Maria Stuart

Denne lyserøde farve er meget utraditionel for 1500-tallet, men alligevel meget frisk.
Skørtets "folder" er lidt freestylet og rodet, men ellers er formen god nok.
De lyserøde handsker har desværre ikke noget at gøre her...



4. Harlots

Billedresultat for harlots pink dress
Jessica Brown-Findlay som Charlotte Wells

Nogen vil måske kalde denne kjole lilla, men jeg vil beskrive den som magenta.
Den er en klassisk rokoko kjole, med enkle linjer og gennemtænkte detaljer.
Det støvede rosa "underskørt" er en god kontrast til det lilla, og er heldigvis ikke blå som de andre detaljer. Flæserne på ærmerne er lidt for korte til min smag, men ellers fungerer det hele fint sammen.



3. Belle

Billedresultat for belle gugu pink dress
Gugu Mbatha-Raw som Dido Belle Lindsay

Denne kjole er faktisk blevet genbrugt en del gange, blandt andet på coveret til filmen En kongelig affære. Det er ikke så mærkeligt da den er en perfekt rokoko drøm. 
Som man kan på højre skulder, er kjolen lidt for stor, hvilket nok har noget at gøre med det at den oprindeligt er lavet til en anden person.



2. The Borgias

Billedresultat for the borgias pink dress
Holliday Grainger som Lucrezia Borgia

Det første jeg bemærkede ved denne kjole, er de små perler der er syet på langs kanten.
Det særlige ved denne detalje er at den sandsynligvis er syet på i hånden.
Denne type kjole kaldes en gamurra og dens form er typisk italiensk renæssance mode.
Om lyserød var på mode i 1400-tallet er jeg nu ikke sikker på.




The Tudors

Billedresultat for the tudors pink dress
Annabelle Wallis som dronning Jane Seymour

2 ord: Brede skuldre!
Denne kjoles tekstur er helt fantastisk. Den er meget jævn og ensformet.
Jeg synes denne her kjole er sjov fordi den er laksefarvet, hvilket ikke var så udbredt i Tudor-tiden. Den er meget symmetrisk og perfekt konstrueret. 
Kraven kunne godt være bredere og mindre "takket", men ellers er den ganske flot.

Den eneste "fejl" er hendes hestehale agtige frisure.





fredag den 31. januar 2020

Top 5 2019



Jeg har i 2019, vurderet en masse kostumer fra film og serier. 
Eftersom der er nogle stykker der er gået igen, har jeg udregnet deres point, baseret på hvor mange gange de har fået en førsteplads eller lavere.

Herunder kan du se hvem der scorer højest og lavest:



Herunder kan du se vinderne:

På en 3. plads: Reign

Jeg har igennem 2019 givet denne her serie en del point. Den har blandt andet scoret point for dens tiaraer, smykker og bryllupskjoler. 


På en 2. plads: The Borgias

Billedresultat for the borgias poster
I årets løb har denne serie fået mange førstepladser, og nærmer sig den også denne gang, men ikke helt. Det særlige ved denne series kostumer, er at der er kælet for detaljerne; både mønstrene i kostumerne, men også håret og smykkerne. 


En velfortjent 1. Plads: Versailles

Perfekt ekstravagance, overdådige parykker, uovertrufne kjoler og dragter, der mangler intet i denne serie! Det er ingen overraskelse at denne serie er min nummer et! ♥





Hvis du vil læse mere om de enkelte serier eller film, kan du se mere på min TV Guide




onsdag den 29. januar 2020

Elizabeth af York


Hjerter dronning?

Det fleste mennesker har spillet kort i deres liv, på et tidspunkt. 
Men det mange ikke tænker over er billederne på kortene.

Jeg har tit tænkt på hvem karakterene på billederne er, især dronningen.

Jeg har derfor udforsket en teori og hvem dronningen er baseret på.

En meget diskuteret teori er at dronningen er baseret på Elizabeth af York, som var dronning af England fra 1486-1503. Hun var gift med kong Henry 7. (og iøvrigt mor til den rædselfulde Henry 8.)


Billedresultat for elizabeth of york henry vii painting



Hvad er lighedstegnene?

Elizabeth of York  Queen of Hearts

Elizabeth var fra huset York som bestod af en lang slægt af kongelige i England. 
Denne families "logo" var en hvid rose. Efter hun blev gift med Henry 7, som var fra huset Lancaster hvis "logo" var en rød rose, blev de to roser forenet.

Billedresultat for house of york rose



Er det sandt eller bare en god historie?

Denne type spillekort, kom faktisk fra Frankrig og eksiterede i flere år før det nåede England i 1480. De originale franske spillekort, var baseret på religiøse ansigter.   
Hjerterdronning er derfor efter sigende baseret på den bibelske karakter Judith:

Billedresultat for bible judith


Men nu da det er på plads, kan jeg altså bedre lide den anden historie...

tirsdag den 28. januar 2020

Sanditon

Min hidtil største kritik

Jeg må indrømme jeg aldrig har været fan af Jane Austen's historier eller de filmatiseringer der bliver ved med at vælte ud. En serie fra 2019 kaldet "Sanditon", som er sat i 1800-tallet, har desværre vist sig at være en skuffelse hvad angår kostumer. Den eneste af skuespillerene man har set før er Rose Williams, der havde en mindre rolle i Reign. 


Tjek de fejlagtige kostumer ud:

Billedresultat for sanditon
Den første man bemærker ved denne dragt er brystet, der ser meget mærkeligt ud. 
Hatten er som sådan ok, men håret burde være opsat under den. 


Billedresultat for sanditon costumes
Undskyld har i lånt kostumer fra Grease?


Billedresultat for sanditon
Hvorfor sidder de her kvinder i typiske rokoko kjoler og dragter, med matchende hatte?


Billedresultat for sanditon
Ok så hende her er af den gamle generation, men hendes tøjstil er mere end halvtreds år gammel...



Denne her series kostumer har ikke gjort andet end at irritere mig, 
det eneste god ved den er at der IKKE kommer en sæson 2...






fredag den 24. januar 2020

Top 5 Fredag


Gule kjoler

Det virker som om, at solen er på vej, hvilket glæder mig. Jeg har let ved at blive lidt vinterdeprimeret. Jeg har derfor samlet de bedste gule kjoler, der får mig i godt humør.



5. The Miniaturist

Anya Taylor-Joy som Petronella Brandt.

Denne her kjole er faktisk ikke så ringe, ifht. et 1600-tals tema.
Den eneste "fejl" er den "firkantede" kavalergang. Ærmerne burde også sidde længere ude på skuldrene. Jeg er heller ikke så vild med flæserne...



4. Harlots


Poppy Corby-Teuch som Marie-Louise Daubigne.

Et ord: CHEESECAKE! 
Denne her kjole er som en stor lys kage med flødeskum, og har næsten for meget af det gode. Den eneste overdrivelse, der irriterer mit øje, er at hun har både et bånd OG en haskæde på.
Jeg synes man burde have valgt en.



3. Young Victoria

Billedresultat for young victoria yellow dress
Emily Blunt som dronning Victoria.

Selvom denne film ikke indeholder noget om påske, kan jeg alligevel ikke lade være med at synes den minder om små kyllinger og vintergækker. Det bliver dog måske lidt for lillepige-agtigt til en kommende dronning.



2. Elizabeth

Relateret billede
Cate Blanchett som Elizabeth Tudor.

Endnu engang, en kjole med en farthingale under. 
Denne her film har en tendens til at lave de mest ekstraordinære broderier og syninger på deres kostumer, og i dette tilfælde har de gjort det igen. Detaljeringen er simpelhen udsøgt.

 Bodicen (overdelen) er perfekt symmetrisk og snorelige, hvilket behager mit øje. 

Jeg er dog ikke så vild med halskæden og "blomsten" på hovedet. 



1. Poldark

Billedresultat for poldark yellow dress
Eleanor Tomlinson som Demelza Poldark.

En helt simpel middelklasse kjole, i slutningen af 1700-tallet. 
Jeg kan især godt lide denne her kjole fordi at farven får den til at se elegant og rig ud, 
men samtidig ikke er dækket med dikkedarer som førnævnte kjole nr. 4. 

Håret er egentlig også ganske udemærket, og det gule bånd og halskæden matcher godt med kjolen. 




tirsdag den 21. januar 2020

Megxit



Harry & Meghan


Normalt går jeg ikke op i kendissladder, men som royalist, har jeg fulgt hertugen og hertuginden af Sussex, siden deres forlovelse.

Jeg sad seriøst klar med diadem på og kage, til at se deres mere end to timer lange vielse i St. Georges Chapel.


Brylluppet 

Billedresultat for harry meghan wedding
Harry og Meghan på deres bryllupsdag, bagved kan man svagt se Meghans mor Doria og prins William. 


Lige siden Harry og Meghan annoncerede deres forlovelse, har medierne haft Markle i deres søgelys. 

Et eksempel var internettes shade overfor det faktum, at hendes mor er African American, hvilket er fuldstændig irrelevant. En anden ting var rygter om at hendes far ikke kom fordi han lå syg på hospitalet, men at han i virkeligheden var på ferie. Det endte med at Prins Phillip, førte hende ned af kirkegulvet. 


Den fremtidige hertug

I december 2018, blev det annonceret at Harry og Meghan, ventede deres første barn.
6. Maj 2019, blev Archie Mountbatten-Windsor født. 
Det var en stor glæde, men hele graviditetsforløbet, var guf for de sleske britiske aviser.


Herunder kan du se hvordan medier får Hertuginde Kate Middleton til at fremstå som et perfekt mode-ikon, og Meghan som en upassende og næsten skurkeagtig figur. 


 
Kate og William har en gennemtænkt "brandingstrategi", Mens Harry og Meghan fremstår grådige.



 
Kate ser sød ud, Meghan er bare forfængelig.



 

Altså har de ikke noget bedre at skrive om end mf'ing avocadoer? 

Billedresultat for period drama shade gif



"Senior Royals"

Billedresultat for harry meghan 2019

Harry og Meghan har længe ønsket at være økonomisk uafhængige. 
De har også udtalt et ønske om at kunne rejse oftere, mellem England og Nordamerika. 
Men det har dog ikke været så ligetil. 

dronning Elizabeth har taget denne nye plan meget pænt, og har sagt at hun fuldt ud støtter deres ønske.  Men man kan desværre ikke forlade kongehuset halvt, det er alt eller intet. 
De vil stadig omtales som hertug og hertuginde, men ikke længere "deres højhed". 
Når den nye plan træder i kraft, vil de ikke få del af de finansielle goder, i kongehuset.

De er ikke som sådan udstødt af den britiske konge familie, men af ganske mange medier.
Der foregår i øvrigt spekulationer om at Meghan måske vil vende tilbage til film og tv, men det er højest usandsynligt. 

Ligegyldigt hvad det ender med, så håber jeg på det bedste for alle parter.


Blog-arkiv